Ukategoriseret • 26/08/2015

2.000 færre studerende på erhvervsuddannelserne

Ifølge Ugebrevet A4 er over 2.000 elever blevet afvist ved de danske erhvervsskoler, fordi de ikke lever op til de nye karakterkrav i Erhvervsskolereformen. Elever skal for første gang i år have karakteren 2 i dansk og matematik for at blive optaget på et forløb. “Hvis Danmark også i fremtiden skal leve op til landets gode ry for solidt håndværk og produktivitet, er det vigtigt, at vi sikrer såvel det faglige som det håndværksmæssige niveau på erhvervsuddannelserne, og det er karakterkravet med til at fremme”, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv. 

De præcise tal er endnu ikke offentliggjort, men en rundspørge, Ugebrevet A4 har foretaget, viser, at over 2.000 elever faldt for erhvervsskolereformens nye krav om karakteren 2 i både dansk og matematik fra grundskolen, som for første gang har været gældende i år.

Men nedgangen skal ikke nødvendigvis ses som en negativ udvikling, for formålet med erhvervsskolereformen er netop at sikre et højere fagligt niveau og en højere gennemførelsesprocent på erhvervsskoleuddannelse.

– Vi er ikke kede af, at unge ikke kommer ind på en erhvervsuddannelse. De ville få et nederlag, hvis de kom ind og måtte droppe ud, siger direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, til A4.

Også på Syddansk Erhvervsskole er de tilfredse med den nye reform:

– Mange af de unge mennesker, som ikke klarer optagelseskravene, kommer fra 9. klasse og kan nå at rette op på det i 10. Desuden er det også kun her på første årgang, kravene kommer som noget nyt for de ældste folkeskoleelever – dem der går i 7. klasse nu, de kender jo til de nye forhold. Vi synes, det er en god ting, at der er krav allerede fra optaget af. Det sender et signal om, at det kræver noget at tage en erhvervsuddannelse, fortalte direktør for Syddansk Erhvervsskole, Lars Bregnehøj, tidligere til Fynsk Erhverv.

 

“Erhvervsuddannelser er essentielle for både virksomhedernes og for hele Danmarks konkurrencekraft.”

 

I Kommunernes Landsforening er de også positive over for reformen, men understreger, at de vil følge udviklingen tæt.

– Det var forventeligt, at karakterkravene ville udelukke nogen. Det var også intentionen og det, der skal være med til at give erhvervsuddannelserne et kvalitetsløft. Men det er vigtigt, at vi følger udviklingen. Det vil f.eks. være meget uheldigt, hvis adgangskravene rammer håndværksmæssige talenter, som ikke er så skrappe på de boglige færdigheder, men som ville blive dygtige håndværkere. Derfor vil KL tage en dialog med regeringen om konsekvenserne, når vi har det fulde overblik over, hvor mange der er blevet afvist på uddannelserne, siger Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, til KLs nyhedsbrev.

Fynsk Erhverv mener også, at erhvervsskolereformen er et vigtigt skridt på vejen mod at gøre erhvervsuddannelserne attraktive og styrke deres bedre image blandt de unge.

– Erhvervsuddannelser er essentielle for både virksomhedernes og for hele Danmarks konkurrencekraft. I Danmark er vi kendte for godt håndværk og høj produktivitet, og det ry giver os en klar konkurrencefordel – også på de internationale markeder.  Erhvervsskolereformen er et vigtigt skridt i den rigtige retning for at fastholde denne position, udtaler Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.