Nyheder • 15/05/2017

Storebæltskomitéen jagter et Danmark i balance, i vækst og i bevægelse

Ved et pressemøde i dag kunne formanden for den nationale Storebæltskomité Jesper E. Møller offentliggøre komiteens medlemmer. Det skete på Nyborg Rådhus, tæt på Storebæltsbroen, som er den direkte årsag til komitéens opståen.

Det er et stærkt hold med formand Jesper E. Møller i spidsen, der nu skal kæmpe for et Danmark i balance, i vækst og i bevægelse.

Afgifter skal reduceres og fjernes på sigt

Fælles for medlemmerne i Storebæltskomitéen er, at de alle er store tilhængere af Storebæltsforbindelsen. Med åbningen af broen i 1998 fik befolkningen såvel som virksomhederne en fleksibilitet og en stor tidsmæssig besparelse, der dagligt styrker sammenhængskraften og samhandlen på tværs af Øst- og Vestdanmark.

De gevinster er forlængst høstet, og nu er tidspunktet kommet, hvor også de betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at fjerne broafgifterne skal realiseres.  Det er det klare mål for komitéens medlemmer.  Og strategien er klar, først skal der gives en politisk garanti for, at der ikke længere hentes økonomi ud af A/S Storebælt til andre formål, og de nuværende broafgifter skal reduceres med 25% for alle trafikanter. Dernæst – når restgælden i Storebæltsbroen er betalt tilbage – er det ambitionen, at strækningen over Storebælt derefter sidestilles med øvrige motorvejsstrækninger i DK.

Sammenhængskraften skal styrkes

Formanden ser frem til at sætte de gode kræfter i komitéen i spil:

– Storebæltsbroen er en succes, og det afspejler sig også i betydelige overskud i selskabet bag broen, A/S Storebælt, år efter år.  Vi mener, at disse overskud bør anvendes til at afdrage på gælden og til at sænke broafgifterne med 25% her og nu.  Det vil styrke sammenhængskraften mellem Øst- og Vestdanmark, flere vil tage turen over broen, og det vil sætte gang i væksten i hele landet, siger Jesper E. Møller, formand for Storebæltskomitéen, og uddyber:

– Der er massiv opbakning over en bred kam og ikke mindst god energi i komitéen, og jeg glæder mig nu til at komme i arbejdstøjet og komme i dialog med politikerne på Christiansborg.

Ifølge formanden er endnu flere stærke profiler på vej ind i den nationale Storebæltskomité, og de navne offentliggøres snarest.

 

Se her video fra fyens.dk:

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Journalist Jakob Haugaard Christiansen fra Fyens Stiftstidende interviewer formand Jesper E. Møller og flere af komitémedlemmerne. 

Slaget om Storebælt

Debat: Storebæltsforbindelsen er ubetinget en gevinst. Men broafgiften er en barriere og står i vejen for de samfundsøkonomiske gevinster, som en gratis bro ville bringe med sig over en bred front, erhvervsmæssigt, kulturelt, socialt. Når jeg ser på min egen branche, ser jeg med al tydelighed, hvordan broafgifterne f.eks. er en barriere for både danske, […]

Storebælt skal med i udligningsreformen

Statsminister Mette Frederiksen fik for nylig i Folketingets spørgetime afvist at gøre det gratis at køre over Storebæltsbroen, fordi regeringen har brug for pengene, og der er stadig en forholdsvis stor gæld på broen. Den udmelding er Fynsk Erhverv yderst kritisk overfor, da det vil betyde, at Storebæltsbroen permanent vil fungere som en malkeko, der […]

Tillykke til Storebæltsbroen med de 20 år – og tillykke til Fyn!

Torsdag den. 14. juni er det 20 år siden, Storebæltsbroen åbnede. Fynsk Erhverv takker i den forbindelse ikke mindst det fynske erhvervsliv for god opbakning til indsatsen for lavere brotakster. Sammen har vi banet vejen for øget mobilitet og flere forretningsmuligheder på tværs af landet. Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, var det ikke til lutter […]

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.