Nyheder • 15/04/2021

Seks spor syd om Odense og en ny motorvejsafkørsel NU!

Køge Bugt Motorvejen

Forhandlingerne om de næste 15 års infrastrukturinvesteringer er igang. Og her er det mest påtrængende projekt for borgere og virksomheder på Fyn ubetinget udbygningen af Fynske Motorvej syd om Odense fra fire til 6 spor.

Det er nu de vigtigste 14 km. overhovedet, og på spidsbelastningstidspunkterne nærmer strækningen sig sin kapacitetsgrænse. Derfor skal den udbygges i direkte forlængelse af færdiggørelsen af den nuværende etape fra Gribsvad til Nr. Aaby. Maskiner og mandskab er i fuld gang på Vestfyn og i takt med, at de bliver færdige her, skal de naturligvis rykke tættere på Odense og færdiggøre hele strækningen, så vi har 6 vejbaner fra Lillebæltsbroen helt frem til motorvejskryds Svendborg.

I regeringens udspil til ny infrastrukturplan frem til 2035 er det heldigvis lykkedes at få projektet med. Dvs. projektet er på forhandlingsbordet. Derfor er der nu brug for en kraftig mobilisering på Fyn, i det jyske og det sjællandske for at få prioriteret midlerne og positioneret projektet til øjeblikkelig igangsættelse. Over 90% af trafikken mellem Øst- og Vestdanmark går over Fyn. Og det vil den gøre i flere årtier endnu.

Derfor er netop dette projekt afgørende for den positive udvikling og vækst – ikke bare på Fyn, men for sammenhængskraften i DK.

Inden forhandlingerne lukkes vil det også være nødvendigt at finde midler til en ny motorvejsafkørsel i Odense SV mellem afkørsel 52 og 53. Her er trængselssituationer aldeles uholdbar og skaber forsinkelser, køkørsel og farlige situationer dagligt i både erhvervsområdet og i det nærliggende boligområde. Vi har brug for statens hjælp til at få løst dette problem, før det koster liv og arbejdspladser.

Næste skridt er så at få iværksat en VVM-redegørelse for strækningen fra motorvejskryds Svendborg mod øst til Storebæltsbroen i Nyborg. VVM-redegørelsen er en forudsætning for en videre udbygning af Fynske Motorvej, hvilket vil være rettidig omhu for at undgå på et senere tidspunkt at komme til at opleve de trængselsmæssige udfordringer, som udspiller sig dagligt omkring Odense og Vestfyn i de seneste mange år.

Meget trafik er udtryk for et højt aktivitetsniveau i samfundet generelt. Derfor er det afgørende, at vi konstant har fokus på, at infrastrukturen løbende udbygges og vedligeholdes, så vi kan sikre fremkommeligheden og mobiliteten, og dermed den fremtidige vækst og velfærd på Fyn.  Derfor står infrastrukturen højt på agendaen i Fynsk Erhverv, og vi følger forhandlingerne helt til dørs.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.