Nyheder • 31/05/2021

Tag pejling af fremtiden

Endelig åbner Danmark op igen. Efter 14 lange måneder, der på forskellig vis har præget os både som samfund, individer og virksomheder. Nogle brancher har haft ekstraordinært travlt i denne periode, mens andre har haft en hverdag på det jævne under påvirkning af restriktioner og begrænsninger. Og for enkelte brancher har der været tale om total nedlukning.

Det var vist de færreste, der havde forestillet sig en pandemi af det omfang og den varighed. Og at den ville få de vidtrækkende konsekvenser for vores samfund, adfærd og virksomheder, som tilfældet er. Hvor vores fokus i dagligdagen ofte er på hjemmebanen, så lad krisen blive et wake-up-call til løbende at tage bestik af omverdenen og spotte de megatrends, som påvirker vores virksomheder og samfund over tid.

I Fynsk Erhverv har vi identificeret fem aktuelle megatrends, som har potentiale til at bane vejen for ny vækst og nye forretningsmuligheder i virksomhederne og ruste os til fremtiden. Disse fem vækstdrivere er digitalisering og nye teknologier, bæredygtighed, internationalisering, professionalisering og adgangen til kerneressourcer og vidensmiljøer.

Vi har netop udgivet Det fynske Vækstbarometer 2020, hvor vi måler de fynske virksomheder op mod landsgennemsnittet på disse fem centrale vækstindikatorer. Vi vil gentage målingerne en gang om året, og det er vort håb, at Det fynske Vækstbarometer løbende kan inspirere de fynske virksomheder og give anledning til en konstruktiv dialog internt i forhold til, hvordan de hver især kan styrke deres produktivitet, brand og konkurrencekraft ved at investere opmærksomhed og ressourcer inden for disse områder.

Det vil kræve fokus og stillingtagen, investeringer og satsninger i virksomhederne. Men dialogerne og processerne vil drive vigtige indsigter og viden frem, som kan styrke kerneforretningen og åbne op for nye muligheder.

Og det at kunne spejle sig i, hvad de øvrige fynske virksomheder satser på og investerer i, giver også inspiration ind i egen virksomhed. Vi fokuserer også på de barrierer, der står i vejen for at implementere nye teknologier, blive mere bæredygtige eller f.eks. at satse på eksport. Det fortæller os noget om, hvor der skal sættes ind for at sætte skub i udviklingen. Derfor håber vi også, at Det fynske Vækstbarometer kan give politikere og beslutningstagere et kvalificeret afsæt for at fremtidssikre rammevilkår og erhvervsklimaet og herigennem understøtte den udvikling, der skal føre vores virksomheder sikkert ind i fremtiden.
Risikoen ved ikke at forholde sig til fremtiden og til disse vækstdrivere er, at ordrebøgerne bliver tyndere over tid, og at du kommer for sent, når først nye som kendte aktører sætter sig på markedet med digitale, bæredygtige eller optimerede løsninger, der trækker kunderne til. Eller dygtige medarbejdere og ledere fravælger din virksomhed, fordi de hellere vil gøre karriere i en virksomhed, der har taget stilling og truffet nogle fremtidssikre valg.

Vi er i Fynsk Erhverv ikke i tvivl om, at enhver virksomhed vil opleve en positiv udvikling og vækst, ved at forholde sig til disse fem vækstdrivere.

Er du blevet nysgerrig på Det fynske Vækstbarometer og fremtiden, så inviterer Fynsk Erhverv hele det fynske erhvervsliv til Kick-Off den 14. juni, hvor en af verdens bedste fremtidsforskere Anne Skare Nielsen sætter fokus på en af fremtidens vigtigste egenskaber, nemlig fremtidssans. Læs mere på www.fynskerhverv.dk.

 

Klumme i ErhvervsAvisen torsdag, den 27. maj 2021

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.