Arrangement
#KV21 – Odense Kommune

Fyraftensmøde med fokus på det lokale erhvervsklima hos SANOVO TECHNOLOGY onsdag den 29. september
Den 16. november er der kommunalvalg. Her vælges de lokalpolitikere, der skal prioritere og udvikle din kommune de næste 4 år. Det handler om bl.a. om kernevelfærd, normeringer, vedligeholdelse af skoler og veje, kultur- og fritidstilbud m.fl. For erhvervslivet handler det også om korte sagsbehandlingstider, adgangen til arbejdskraft, vejforbindelser, økonomiske og administrative byrder, klima m.fl.
I den anledning inviterer Fynsk Erhverv sammen med Nordea og SANOVO TECHNOLOGY lokale erhvervsledere til et fyraftensmøde, hvor vi kan sætte fokus på netop det lokale erhvervsklima.
Her vil vi høre administrerende direktør Michael Strange Midskov fortælle om virksomhedens aktuelle udfordringer og fokusering på bæredygtighed, og vi vil gå i dialog med borgmester Peter Rahbæk Juel (A) og Venstres spidskandidat Christoffer Lilleholt om det lokale erhvervsklima og erhvervslivets ønsker og behov.
Derudover vil du få et aktuelt indblik i fem megatrends, som driver væksten i vores virksomheder nu og i fremtiden og et spændende oplæg om en af disse megatrends, nemlig bæredygtighed ved Chief Analyst i Nordea, Hans Gregersen.
Er du lokal erhvervsleder, er du velkommen til at deltage i en konstruktiv dialog, der skal danne afsæt for en fortsat positiv udvikling i Odense kommune.
Af hensyn til afviklingen af det praktiske arrangement er tilmelding nødvendig senest den 22. september. Der er et begrænset antal pladser.
Tilmeld dig arrangementet her