Arrangement
KV21 – Assens kommune

Fyraftensmøde med fokus på det lokale erhvervsklima hos Erhversparken TEP tirsdag den 5. oktober
Den 16. november er der kommunalvalg. Her vælges de lokalpolitikere, der skal prioritere og udvikle din kommune de næste 4 år. Det handler bl.a. om kernevelfærd, normeringer, vedligeholdelse af skoler og veje, kultur- og fritidstilbud m.fl. For erhvervslivet handler det også om korte sagsbehandlingstider, adgangen til arbejdskraft, vejforbindelser, økonomiske og administrative byrder, klima m.fl.
I den anledning inviterer Fynsk Erhverv sammen med Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab og Erhvervsparken TEP ved direktør Rene Søgaard Larsen lokale erhvervsledere til et fyraftensmøde, hvor vi kan sætte fokus på netop det lokale erhvervsklima.
Her vil vi høre om erhvervsparkens aktuelle udfordringer og fokuseringer og gå i dialog med borgmester Søren Steen Andersen (V) og Socialdemokratiets spidskandidat Poul Erik Svendsen om det lokale erhvervsklima og erhvervslivets ønsker og behov.
Derudover vil du få et aktuelt indblik i fem megatrends, som driver væksten i vores virksomheder nu og i fremtiden og et aktuelt indlæg fra Mazanti-Andersen Advokatpartnerselskab.
Kom og deltag i en konstruktiv dialog, der skal danne afsæt for en fortsat positiv udvikling i Assens kommune.
Af hensyn til afviklingen af det praktiske arrangement er tilmelding nødvendig senest den 28. september. Der er et begrænset antal pladser.
Tilmeld dig arrangementet her