Arrangement

FE Academy: Salgets realiteter – Bliv dine kunders bedste beslutning

Fynsk Erhverv Academy afholder seminar om salgets realiteter. Investér tre timer i et intenst og givende seminar fyldt med nye indsigter, provokerende udfordringer, humør og energi, der vil hjælpe dig og din virksomhed til flere og gladere kunder. Oplev en af Danmarks bedste salgsmentorer, Danny Bærtelsen, der gennem sin virksomhed Salg&Fokus hjælper andre virksomheder med at løse kommercielle udfordringer.

Målet med seminaret er, at deltagerne:
Får indsigt i, hvad der er “nyt” i salg

  • Opnår forståelse for, hvad der sker mellem kunder og sælgere
  • Lærer hvordan kunder træffer beslutninger
  • Lærer om forskellen på “push” og “pull” i salget
  • Får konkrete værktøjer, der kan tages i brug umiddelbart

Målgruppen for seminaret:
Virksomhedsejere og ledere med salgsansvar der seriøst ønsker at arbejde med udvikling af deres salgsindsatser og har afdækket et potentiale. Seminaret er for medlemmer i Fynsk Erhverv.

Sagt af tidligere deltagere:

3 af mine medarbejdere deltog på Dannys kursus i maj måned 2016. Resultatet er, at vi er endnu mere fokuseret i vores salgsproces – det virker! – jeg kan kun anbefale andre at deltage, og jeg tror, mange vil få samme resultat – omsætningen og indtjeningen stiger efterfølgende.
– Nick Bigler, Ejerleder, MSS Professional A/S

Salgsseminaret hos Fynsk Erhverv gav mig en ny tilgang til salgsarbejdet, og jeg har efterfølgende kunne bruge disse færdigheder i mit daglige arbejde. Danny Bærtelsen gav med sin underholdende tilgang en indsigt i, hvordan man kommer i dialog med potentielle kunder og på en effektiv måde lukker aftalen med kunden. Jeg opfordrer til, at man deltager i salgsseminaret hos Fynsk Erhverv, da udbyttet er stort, også selvom man ikke har titel af sælger.
– Mette Holy Jørgensen, Directør, PwC