Nyheder • 07/03/2014

GALLERI NIJENKAMP åbner endnu en international topudstilling

KUNST OG BUSINESS: Denne weekend åbnede Galleri Nijenkamp atter dørene for endnu en kunstudstilling i verdensklasse. Læs meget mere om den unge galleri-direktør Line Nijenkamp (billedet) og hendes internationale ambitioner i Fynsk Erhverv’s næste nyhedsbrev.

Fra COBRA- til fotokunst

Allerede i løbet af det første år af galleriets korte levetid har de nymalede vægge i Odense S haft besøg af danske kunstnere i absolut verdensklasse. Ingen ringere end 100-års fødselaren Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen har f.eks. fundet deres plads på væggene i en særdeles velbesøgt COBRA-udstilling. Men også mere nutidige kunstnere som Michael Kvium, Jacob Herskind og Sussi Trampedach er at finde i det store, lyse, fynske galleri.

Helt aktuelt er der tale om international fotokunst i form af billedeserien ‘Survivors’ produceret af den anerkendte fotograf Ken Hermann. Udstillingen består af en række opsigtsvækkende portrætfotografier af mellemøstlige ofre for syreangreb. 

Ken Hermann var en af de tre finalister ved Sony World Photography Awards 2014 – udvalgt blandt 140.000 fotografer. Han er desuden vinder af Hasselblad Masters of 2012 samt medlem af Getty Images.

Læs meget mere om de tårnhøje ambitioner bag Galleri Nijenkamp i Fynsk Erhvervs nyhedsbrev, som udkommer i næste uge. Vi har været på besøg i galleriet til en snak med direktør Line Nijenkamp om business og kunst – og ikke mindst: Om at have det rette netværk. 

Du kan stadig opleve både Michael Kvium, Sussi Trampedach og ikke mindst den populære COBRA-udstilling hos Galleri Nijenkamp, Kratholmvej 62 C, Odense S

 

Tekst og foto: Susanne Siig Petersen, Fynsk Erhverv

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.