Nyheder • 16/09/2014

Fem skarpe til Kurt Adamsen

Kurt Adamsen fra Isoleringsgruppen A/S repræsenterer håndværksvirksomhederne i Fynsk Erhvervs bestyrelse. Vi har stillet ham fem skarpe spørgsmål om erhvervslivet på Fyn og om hans engagement i vores organisation.

Hvem: Kurt Adamsen

Stilling: Direktør i Isoleringsgruppen A/S – www.isolerings-gruppen.dk

Branche: Håndværk

Hvorfor er det vigtigt at være repræsenteret i Fynsk Erhverv?

“Fynsk Erhverv er et talerør, som italesætter vigtige emner for erhvervslivet på Fyn overfor det offentlige. Og de gør det på både kommunalt, regionalt og statsligt niveau.”

“For virksomheder er det en stor fordel at gå sammen for at tale med én stemme. Enkeltvis bliver man som virksomhed tit affejet med, at man kun siger noget for at gavne ens egen forretning. Der er det sværere at ignorere en stor sammenslutning.”

Hvad er de største forcer/potentialer i det fynske erhvervsliv, og hvordan skaber vi vækst?

“Vi har et godt og stabilt uddannelsessystem på Fyn, og det er en stor fordel for virksomhederne, som har et fint samarbejde med den sektor. Virksomhederne kan rekruttere god arbejdskraft direkte fra erhvervsskolerne og universitetet, men det er faktisk hele uddannelsessektoren, som giver os fordele, og det er også hele sektoren, fra folkeskoler og opad, som vi skal dyrke.”

“Derudover har Fyn også en stor fordel i sin geografiske position midt i landet og tæt på både Europa og København.”

Hvad er de største udfordringer for det fynske erhvervsliv?

“Fyns største udfordringer kommer sådan set fra det offentlige. Det er kommunale, regionale og statslige rammeaftaler, som ligger de største hindringer i vejen for fynske virksomheder. Tit er erhvervslivets udfordringer vilkår, som er ens for hele landet, men på Fyn er der nogle særlige problemer vedrørende infrastruktur. At det koster penge at køre over Storebæltsbroen feks, og om motorvejsudvidelsen, der helst skal gennemføres hele vejen ud til broen.”

Kan Fynsk Erhverv som det fynske erhvervslivs egen interesseorganisation gøre en forskel for erhvervsklimaet og for de fynske virksomheder?

“Ja, hvis organisationen konsekvent fører samtaler med de væsentlige beslutningstagere, og det mener jeg, at Fynsk Erhverv gør.”

Hvad er dit bedste råd til de fynske virksomhedsledere?

“De skal være selvstændige og tænke selv. Jeg vil advare dem mod at blive for involveret i diverse offentlige projekter, da de ofte mest er til for projektmagernes skyld. Hos det offentlige skal de bruge alt for meget tid på at dokumentere og registrere alting. Så er det meget bedre, hvis de i stedet bliver en del af én af de netværksgrupper, vi har i Fynsk Erhverv, hvor de kan få sparring fra andre erhvervsfolk, der sikkert kender til den situation, de står i.”

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.