Nyheder • 26/09/2018

Skal du have en af de sidste 25 pladser i NEXT Level?

NEXT-LEVEL

En stor andel af de fynske SMV’er har et stort uudnyttet vækstpotentiale, og netop derfor har Fynsk Erhverv  mandag den 24. september afholdt et målrettet vækstarrangement for flere end 120 fynske virksomheder for netop at give opskriften til, hvordan potentialet kan udnyttes til glæde og gavn for den fynske vækst.

Vi skal skabe rammen for, at de fynske virksomheder kan opnå deres ambitioner og udnytte deres potentiale. Det gøres ikke ved at asfaltere vejen, mens vi kører, men derimod ved at lave en realistisk og brugbar strategi, der følges, tilpasses og kendes af hele organisationen. Netop NEXT Level-programmet er medvirkende til, at fynske virksomheder får de rigtige kompetencer tilknyttet til at kunne gennemføre dette arbejde, fortæller Lolle H. Schierff, udviklingschef fra Fynsk Erhverv.

“Vi skal væk fra at asfaltere vejen, mens vi kører bilen!”Lolle H. Schierff, udviklingschef, Fynsk Erhverv

Stemningen til arrangementet var god. Konkret viden omkring vækst, og ikke mindst opskriften på hvordan de fynske virksomheder kan knække koden til vækst på ganske kort tid, var noget af det deltagerne fik med hjem fra arrangementet.

Guldkorn der gav anledning til refleksion
Professor fra Aarhus Universitet, Mette Neville, der også står for Videnscenter for SMV’er, kom med mange konkrete guldkorn og referencer, der satte refleksionen i gang hos dagens deltagere. Hun sagde bl.a. ”Det handler i høj grad om at nedbryde søjlerne i organisationen, så vi kan arbejde og samarbejde på tværs.” Og vækst handler i høj grad også om, hvor god ejerlederen er til at uddelegere opgaver og turde åbne op for, at eksterne kompetencer kommer ind i virksomheden og bidrager til at nå mål.

Vækstprogram for fynske virksomheder
NEXT Level-programmet er Fynsk Erhvervs tilbud til virksomheder, der har modet og viljen til vækst. Her er muligheden for at tage en dygtig erhvervsleder med på råd og trække på aktuelle erfaringer, kontakter og netværk – det hele i et ukompliceret og fortroligt samspil, med virksomheden i centrum.

66 virksomheder har allerede været gennem NEXT Level og har indtil videre skabt 255 arbejdspladser, meromsætning på ca. 80 mio. kr. samt etablering af 24 bestyrelser.

Udbytte
NEXT Level er målrettet ejerledere, og disse udgjorde langt størstedelen af deltagerne ved arrangementet, hvortil der også var ansatte topledere tilstede. Blandt tilkendegivelserne om udbyttet fra dagen lød der, at arrangementet bød på realistiske råd, inspiration, netværk og motivation.

 

Gitte Zimmermann, indehaver af R. Hansen & Søn, fortæller:

Arrangementet var inspirerende, underholdende og specielt Next Level lød interessant, da man kan sparre med en erhvervsdrivende i åben og fortrolig dialog, hvor vedkommende har haft eller har kendskab til samme udforinger i samme type virksomhed som en selv.”Gitte Zimmermann, indehaver, R. Hansen & Søn

Lolle H. Schierff, udviklingschef ved Fynsk Erhverv, fortæller, at ikke alle deltagerne var potentielle virksomheder til at deltage i NEXT Level-programmet. Til stede var også rådgivere, revisorer og konsulenthuse, der ikke står overfor at skulle udvikle egne forretninger, men derimod rådgive virksomheder i deres portefølje.

En af dem er Jan Allan Nielsen, registreret revisor og partner, Baker Tilly Danmark, der tilsvarende fortæller:

”Vi har deltaget i dagens arrangement for at få ny viden vi kan give til vores kunder, så de kan få de bedste forudsætninger for at opnå deres vækstpotentiale og mål. Det er væsentlig for os som revisorer og rådgivere, at vi kender til mulighederne, og bl.a. Fynsk Erhverv har rigtig mange spændende programmer og projekter som vores kunder kan få gavn af.”Jan Allan Nielsen, partner, Baker Tilly Danmark

Ud af de flere end 120 deltagende virksomheder i mandagens arrangement kan 25 virksomheder få tilknyttet en forretningsudvikler gratis i 6 måneder. Allerede nu har Fynsk Erhverv modtaget 17 ansøgninger fra virksomheder, der gerne vil blive en del af forløbet. Og forventningen til, at der kommer flere til de kommende dage, er stor.

Egeskov klar til at gå nye veje

Med flere kåringer som ”Danmarks bedste attraktion” i kategorien for slotte på meritlisten, tvivler få på, at udstillingerne på Egeskov Slot i Kværndrup har masser at byde på for de besøgende. Med ansættelsen af historieuddannede Magnus Keil Eistrup gennem Fynsk Erhvervs NEXT talent-program, er Egeskov nu gået målrettet i gang med at udnytte det fulde potentiale i udstillingerne.

Philipp Schröder: Der er også muligheder i krisetider

Det er svært at spå om fremtiden, og det gælder ikke mindst i situationer som den aktuelle, hvor coronapandemien og en efterfølgende krig i Ukraine i den grad har rystet båden under verdenssamfundet. Den 16. november kommer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, med nogle forudsigelser og gode råd til, hvordan virksomhedsejere kan forholde sig, men løfter inden da lidt af sløret.

Folketingsvalg 2022: Løsning på vej – dog først i 2029

Der er nu udsigt til en løsning på de trafikale udfordringer, som både virksomheder, ansatte og beboere i området omkring erhvervsområdet i Højme lever med dagligt. En løsning, der påregnes gennemført i forbindelse med udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense, og som forventes færdig i 2029.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.