Nyheder • 17/12/2014

H. C. Andersen Airport laver aftale med Forsvaret om testcenter for droner

H. C. Andersen Airport har indgået en aftale med det danske forsvar om at realisere et testcenter for droner, som også kommercielle virksomheder vil kunne benytte. Det vil blive det første og eneste dronetestcenter i Danmark. “Et samarbejde med Forsvaret er et virkelig stort skridt på vejen,” fortæller projektleder på testcenteret, Michael Larsen, til Fynsk Erhverv. 

Der har længe været snak om, at H. C. Andersen Airport nord for Odense skulle huse landets første testcenter for dronefly. UAS Test Center Denmark, hedder projektet, og det er netop kommet et meget stort skridt tættere på at  blive realiseret allerede til næste år.

– Vi har fået en hensigtserklæring fra Forsvaret om, at de gerne vil benytte UAS Test Center Denmark til at teste militære droner til næste år, men detaljerne er ikke på plads endnu, fortæller projektleder for UAS, Michael Larsen, til Fynsk Erhverv.

Han fortæller, at der både i Danmark og internationalt er en lang række regler, som skal overholdes, for at man kan få lov til at teste førerløse fly, og at det er især her, samarbejdet med Forsvaret kan hjælpe os – i regeludformningen, så centeret kan få de nødvendige tilladelser. På sigt kan det så føre til, at kommercielle aktører kan bruge centeret, siger Michael Larsen, og fortsætter:

– De kommer med den fornødne organisation og erfaring til at hjælpe med at få centeret i gang.

Selvom samarbejdsaftalen er med Forsvaret, så kommer den ikke til at indbefatte tests af droner til militært brug. Forsvaret benytter bl.a. droner til overvågning, eftersøgning og redning.

Droner ude af øje
Militæret har i flere forskellige lande deres egne dronetestcentre, og der er efterhånden ved at dukke kommercielle centre op rundt omkring i USA og Europa, men det er stadig svært for rigtig mange dronefabrikanter at få testet deres udstyr ordentligt.

– Det er en meget ny industri, så det er meget få steder, private aktører kan teste droner. Der er ingen steder i Danmark endnu, så vi bliver de første, fortæller Michael Larsen.

Netop derfor vil et testcenter af høj kvalitet være med til at sætte både H. C. Andersen Airport og hele Fyn på landkortet indenfor et spirende nyt forretningsområde. Målet er da også, at centeret skal være førende i hele Europa og tiltrække både danske og europæiske virksomheder.

UAS Test Center forventer, at de får lov til at lave en såkaldt luftkorridor henover Nordfyn og udover vandet, som man kan se på videoen foroven (Michael Larsen understreger dog, at intet er fastlagt endnu, red.). Testanlægget er et såkaldt fotogrammatisk testanlæg, som giver kunder muligheden for at teste og udvikle på deres droneteknologi løbende. Blandt andet kan de teste, om dronerne også er lige så præcise, som producenterne lover.

Det er især muligheden for at teste droner på et så stort område, at de kommer ud af synsafstand, branchen efterspørger, og det vil testcenteret kunne tilbyde.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.