Nyheder • 16/12/2014

Danskerne er verdens mest tilfredse medarbejdere

Dansk Arbejdsgiverforening har netop udgivet deres årlige arbejdsmarkedsrapport for 2014. Her kan man bl.a. læse, at vi danskere er klart de mest tilfredse med vores job blandt de undersøgte lande – med en ret stor margin ned til nummer to. “Men det er sådan set ikke noget nyt. Sådan har det været i flere år,” fortæller chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Christina Bjørnbak Hallstein, til Fynsk Erhverv.

Dansk Arbejdsgiverforening udgiver hvert år en rapport om det danske arbejdsmarked. Rapporten viser, at det danske arbejdsmarked ligger i toppen målt på en række parametre.

Vi er f.eks dem, som er mindst bange for at komme til skade på vores job, vi er det land, hvor færrest faglærte arbejder uden sikkerhedsudstyr, og så er vi også dem, der er klart mest jobtilfredse, målt arbejdsmarked på adskillige parametre som tilfredshed med arbejdstider, jobansvar, arbejdsglæde oa.

Målingen sammenligner Danmark med de øvrige EU-lande, men Dansk Arbejdsgiverforening mener, at man ud fra de foreliggende data kan kalde danskerne for verdens mest jobtilfredse, da der ikke findes sammenlignelige undersøgelser fra resten af verden.

– Det er ikke nogen nyhed, at danskerne er glade for deres job. Sådan har det været i mange år. Selv under finanskrisen og lige efter lå Danmark i top over arbejdsglade befolkninger, fortæller chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, Christina Bjørnbak Hallstein, til Fynsk Erhverv. 

Læs en sammenfatning af Arbejdsmarkedsrapport 2014 her.

Læs hele rapporten her.

Rapporten viser også, at det danske arbejdsmarked og de danske lønmodtagere stadig er blandt de mest fleksible i verden. I Danmark er der årligt op mod 800.000 jobåbninger, og 27 procent af alle beskæftigede er nyansatte mod 17 procent i EU i gennemsnit.

Omkring 30 procent af lønmodtagere, som skifter job, skifter både branche og arbejdsfunktion. Inklusive lønmodtagere, der enten skifter branche eller arbejdsfunktion, er 60 procent af jobskifterne ‘fagligt mobile, står der i rapporten.

Diskrepans mellem fakta og mediernes fokus
De danske medier har i de senere år fortalt meget om stress, udbrændthed og andre arbejdsmarkedsrelaterede sygdomme og gener, men danskerne melder altså ret konsekvent, at de er ’tilfredse’ eller ‘meget tilfredse’ med deres arbejdsforhold, og det endda med en forholdsvis stor margin ned til listens nummer to, Østrig.

“Vi synes jo, der er en diskrepans mellem de mange negative historie, medierne bringer fra danske arbejdspladser, og den store grad af tilfredshed, de arbejdende danskere selv rapporterer ind.”

– Vi synes jo, der er en diskrepans mellem de mange negative historie, medierne bringer fra danske arbejdspladser, og den store grad af tilfredshed, de arbejdende danskere selv rapporterer ind. Det skyldes måske, at der er nogen, der har interesse i de negative historier, men vi mener, det er vigtigt, at de her målinger også kommer ud i den offentlige debat, for det danske arbejdsmarked har altså ligget i den allerøverste internationale top i mange år, fortæller Christina Bjørnbak Hallstein. 

Rapporten om jobtilfredshed differentierer ikke mellem forskellige brancher, men Christina Bjørnbak Hallstein fortæller, at tallene stort set er ens for den offentlige og den private sektor. 

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.