Nyheder • 07/01/2015

Er din virksomhed klar til NEXT LEVEL?

NEXT LEVEL er Fynsk Erhvervs tilbud til virksomheder, der har modet og viljen til vækst.  Her er muligheden for at tage en dygtig erhvervsleder med på råd og trække på aktuelle erfaringer, kontakter og netværk – det hele i et ukompliceret og fortroligt samspil, med din virksomhed i centrum.

Er du interesseret i vækst for din virksomhed? Kunne du tænke dig øget omsætning? Vil du gerne ind på et nyt eksportmarked? Eller overvejer du et helt et nyt forretningsområde? Vil du opnå konkurrencefordele ved at komme på forkant med digitaliseringens muligheder?  Eller har du et helt andet vækstmål? Så er Fynsk Erhvervs nye tilbud NEXT LEVEL helt sikkert noget for dig og din virksomhed.

NEXT LEVEL er en fremstrakt hånd til dig, der som ejerleder står med rigtig mange beslutninger hver dag, og som har lyst til at få koblet én eller flere erhvervsledere, der kender din branche og udfordringer, til din virksomhed. Vi kalder dem Business Advisorer, fordi de hjælper med gode råd og egne erfaringer, ligesom de vil støtte dig i de svære beslutninger og hjælpe dig med at få nye kontakter og forretningsforbindelser.

En Business Advisor er en tilknyttet fagkyndig person, som kan rådgive og hjælpe en virksomhed indenfor bestemte områder. Vores Business Advisorer er screenet og godkendt af vores bestyrelsesudvalg, og vi kan stå inde for deres kompetencer.

Du deltager også i netværk med andre virksomhedsejere/-ledere, som ligeledes har tilkoblet Business Advisorer og er i gang med at realisere sine vækstmål.

Alle virksomheder er unikke

Derfor har vi ikke et fastlagt forløb, som din virksomhed skal passe ind i. Vi tager udgangspunkt i virksomhedernes specifikke udfordringer og muligheder og skræddersyr et forløb, der passer præcist til din virksomhed.

En Business Advisor udfører ikke direkte driftsopgaver i din virksomhed, men rådgiver ud fra egne erfaringer og med spidskompetencer indenfor netop dine udfordringer.

I matchet mellem din virksomhed og Business Advisorer lægger vi stor vægt på, at dine udfordringer behandles fortroligt, hvorfor der blandt andet underskrives gensidige fortrolighedsdokumenter og lignende juridiske gældende dokumenter – inden opstart af samarbejdet.

PRIS:  NEXT LEVEL er gratis for medlemmer af Fynsk Erhverv. For øvrige er prisen kr. 12.000.

Din virksomhed opnår: 

  • Nye tiltag i virksomheden realiseres
  • Øget indtjening – ambitionen er 10 til 15 procent
  • Øget beskæftigelse

Fynsk Erhverv ønsker gennem  NEXT LEVEL at give fynske virksomhedsledere egne erfaringer i at hente ekstern viden og kompetencer ind på ledelsesniveau ved at få koblet en dygtig business advisor til sin virksomhed.  Målet er at få flere fynske virksomheder til at formalisere dette ved at etablere et Advisory Board eller en professionel bestyrelse. Et Advisory Board fungerer i princippet som en bestyrelse, men har ingen juridiske forpligtigelser. Læs evt. mere her.

Lyder det for godt til at være sandt?
Muligvis, men der er ingen hage eller ‘noget med småt’, du kan blive hængt op på, hverken under eller efter forløbet.

Til gengæld forventer vi, at du engagerer dig og afsætter tiden og kræfterne til det, og at du både tør og vil skabe vækst.

Er du interesseret i NEXT LEVEL, så kontakt udviklingschef,  Lolle H. Schierff, på lhs@fynskerhverv.dk eller
tlf. 29 12 14 40
eller udfyld tilmeldingsskemaet herunder, så kontakter vi dig for et  uformelt møde i din virksomhed.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.