Nyheder • 19/11/2014

Årets Tietgen-vinder: Jeg har aldrig været mere optimistisk på Fyns vegne

Områdedirektør i Nordea Fyn, Henrik Damsgaard, vandt tirsdag aften den mest prestigefyldte fynske erhvervspris, Tietgenprisen, til et udsolgt arrangement afholdt af Fynsk Erhverv på Restaurant Pasfall. Den stolte vinder fortalte efterfølgende, at han ser meget lyst på den fynske fremtid.

Traditionen tro blev Tietgenprisen uddelt til Fynsk Erhvervs Agerhønsegilde, som i år fandt sted på Restaurant Pasfall i Odense.

Aftenens vinder, Henrik Damsgaard,  var meget stolt og beæret over uddelingen, der bl.a. var motiveret af Nordeas succesfulde fusion med Fionia samt Henrik Damsgaards engagement i Talent Fyn, bestyrelsen for Young Enterprise og bestyrelsen for Professionshøjskolen Lillebælt og i særlig grad for hans initiativ til H.C. Andersen Festivals,  og efter sin takketale fortalte han til Fynsk Erhverv, at han aldrig i sine syv år på Fyn har været mere optimistisk på øens vegne.

– Man skal ikke forsvinde i mørket, men tænde et lys, og det, mener jeg, er, hvad der er sket på Fyn, siger Henrik Damsgaard.

Han begrundede bl.a. sin optimisme med de ca. 25 milliarder kroners investeringer i store anlægsprojekter i Odense frem til 2020, som rundt regnet vil sige investeringer på 10 millioner kroner per kalenderdag de næste seks år, men også med en mentalitetsændring, som han har bemærket, har indtruffet sig.

– Jeg er oprindeligt fra Lemvig, og i det nordvestlige Jylland har der i meget lang tid været den forskel fra Fyn, at der sker ikke noget deroppe, uden man kæmper for det. Jorden er sandet, og mentaliteten har altid været, at der skal kæmpes. Fyn har altid været et velstående område af Danmark, man finder jo flere herregårde her end nogen andre steder, og derfor har man længe været vandt til, at det gik godt, fortæller Henrik Damsgaard, og fortsætter:

– Men i de syv år, jeg har boet her, har jeg mærket en ændring, som kun har accelereret med tiden. Fynboerne er begyndt for alvor at kæmpe for, at der skal ske noget på øen, så man både kan tiltrække folk og holde på dem, når de er her. Mange af de nye, kulturelle tiltag, der er på vej til Fyn, skal man absolut ikke undervurdere. De sætter os på landkortet hos unge mennesker, som derfor faktisk får lyst til at rejse hertil og blive her.

Fyn og Odense
Henrik Damsgaard opfordrer til sammenhold på Fyn – og til, at man ikke tænker øens største by, Odense, som en konkurrent rundt omkring i kommunerne, men som et nødvendigt omdrejningspunkt i en tid, hvor de større byer bliver mere og mere vigtige overalt i verden.

– Jeg mener, Odense har potentiale til at blive for Fyn, hvad Århus er for Jylland. Hele Fyn ligger ret tæt på Odense, og man bliver nødt til at se udviklingen i Odense og på Fyn som en symbiose. Når Odense får det nye supersygehus, som tiltrækker masser af ny, højtuddannet arbejdskraft, så vil der jo helt sikkert også komme læger hertil, som har lyst til at bo med noget havudsigt i en smuk kystby. Odenses udvikling sker ikke på bekostning af resten af øen, og vi er nødt til at stå sammen, fortæller Tietgenprisvinderen.

Henrik Damsgaard fik som vinder af Tietgenprisen et diplom og en bronceskulptur af Den lille havfrue på skødet af H. C. Andersen. Skulpturen er udført  af den anerkendte kunstner Ole Ahlberg, der særligt er berømt for sine Tintin-billeder.

Tidligere modtagere af Tietgenprisen:

2013 – Erhvervsmand Claes Nylandssted Andersen

2012 – Adm.direktør Jørgen Dirksen, Rynkeby Foods A/S

2011 – Direktør Kristian Madsen, Gartneriet PKM A/S

2010 – Direktør Mads Pedersen, Gartneriet Alfred Pedersen & Søn

2009 – Adm. direktør Lars Hedal, Hedal Kruse Brohus A/S

2008 – Adm. direktør Hans Bøgh-Sørensen, Orifarm A/S

2007 – Adm. direktør C. C. Nielsen, Nielsen & Nielsen Holding A/S

2006 – Centerdirektør Preben Thomasen, Rosengårdcentret

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.