Nyheder • 30/01/2015

Analyse: Færre selskaber har underskud – men det halter med de små

Omkring en tredjedel af de danske selskaber havde underskud ved udgangen af 2014. Ikke siden 2006 har færre danske selskaber haft røde tal på bundlinjen. Det viser en ny analyse. Men der er forskelle fra branche til branche, og de små halter efter de store. 

Brancheorganisationen FSR – danske revisorer, har lavet en analyse af 195.000 danske selskabers kvartalsregnskaber for 2014. Den viser en meget positiv udvikling i antallet af selskaber med underskud i deres regnskaber. Siden 2009 har 24.000 danske selskaber vendt et underskud til et overskud, så ved udgangen af 2014 har knap en tredjedel af de danske selskaber underskud. 

– Undersøgelsen giver os en indikation på, at virksomhederne generelt har det bedre. Flere virksomheder tjener ganske enkelt penge, og denne tendens bliver styrket af Revisoren flot slutspurt i 2014, siger Tom Vile Jensen, Erhvervspolitisk direktør i FSR – danske revisorer, og fortsætter:

 – Men resultaterne kommer ikke af sig selv. Det er en udfordring især for de mindste virksomheder at få skabt en god forretning, fordi konkurrencen er hård, omkostningerne er høje og den generelle økonomiske udvikling er svag. 

Fynsk Erhverv ser analysen som et positivt tegn.

– Det er entydigt positivt, at andelen af selskaber med underskud bliver ved med at falde. Det er et tegn på, at vi er ved at ryste krisen af os. Men det er vigtigt, at de små selskaber kommer med på vækstbølgen, så de også får noget mere at stå imod med. Og hvis de små har brug for en erfaren guide til at hjælpe dem til at blive større og finde deres plads på markedet, står vi i Fynsk Erhverv parat med åbne arme, siger direktør i Fynsk Erhverv, Jytte Reinholdt.

Især mindre selskaber
FSR – danske revisorer, har sendt Fynsk Erhverv en oversigt over, hvordan selskabers størrelse spiller ind på deres underskud. Det er første gang, organisationen har medregnet det i deres analyse. 

Her ser man tydeligt, at jo større selskabet er målt på antal ansatte, desto lavere er risikoen for, at man kom ud af 2014 med et underskud.

Underskud2

For enkeltmandsselskaber var det således 35,9 procent, der kom ud af året med underskud, mens det for selskaber med over 500 ansatte kun var 19,2 procent.

Tilføjer man angrebet egenkapital (Angrebet egenkapital vil sige, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital: A/S=500.000 & ApS=125.000), så er det endnu mere tydeligt, at små selskaber er mere sårbare end store.

 Angrebet


Hovedpointer i undersøgelsen:

  • I 4. kvartal 2014 (Jan. 2015) er sket et fald i andelen af selskaber med underskud. Nedgangen kommer efter et 3. kvartal, hvor andelen af selskaber med underskud steg.
  • Samlet har 33,8 pct. – ca. 66.300 – af de danske selskaber underskud.
  • Siden januar 2010 har rundt regnet 23.900 selskaber vendt underskud til overskud. Det svarer til et fald i andelen af selskaber med underskud på 12,2 procentpoint. Andelen af selskaber med underskud er faldet 1,5 procentpoint i perioden januar 2014 til januar 2015. Det svarer til et fald på ca. 2.600 virksomheder – fra ca. 68.900 til ca. 66.300 selskaber.
  • 25,8 pct. – ca. 50.600 – af de danske selskaber har en angrebet egenkapital.
  • 18,0 pct. – ca. 35.300 – af de danske selskaber har både underskud og angrebet egenkapital. Det er den laveste andel siden 2008 (Jan. 2009).
  • ”Kultur- forlystelse- og sportsbranchen” samt ”overnatnings- og restaurationsbranchen” er de brancher, hvor flest selskaber har underskud (henholdsvis 46,8 pct. og 45,3 pct.). Fast ejendom er den branche, hvor færrest selskaber har underskud (30,1 pct.)

Der er dog forskel imellem de enkelte brancher. På skemaet herunder kan man se, hvor mange selskaber indenfor 12 forskellige kategorier, som siden 2009 er kommet ud af året med underskud.  

Branche

Læs hele FSR og Experians analyse her.

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.