Arrangement

Berlingske Business Briefing

Fynsk Erhverv og PwC Odense indbyder i samarbejde med Berlingske Business til live-transmissioner fra Berlingske Business Briefing.

Den storpolitiske scene er præget af opgør mod globaliseringen, samtidigt med at den teknologiske udvikling buldrer frem. Det vender op og ned på arbejdspladser og forretningsmodeller, og business as usual er ikke længere en mulighed. Hvad er modsvaret fra dansk erhvervsliv?

Det får du en række bud på, når Berlingske Business inviterer nogle af Danmarks fremmeste ledere til morgenmøder, hvor de fortæller om deres nye værktøjer. Gæsterne interviewes af erhvervsredaktør Peter Suppli Benson eller erhvervskommentator Jens Chr. Hansen efterfulgt af dialog med deltagerne.

Fynsk Erhverv og PwC Odense inviterer til disse morgenmøder via live-transmission fra Berlingske Business Briefing, hvor du samtidig deltager i et inspirerende netværk for de fynske topledere. Møderne afholdes fra kl. 8.30-9.30 hos PwC Odense, Rytterkasernen 21, 5000 Odense C. Der vil være registrering, morgenmad og netværk fra kl. 8.00.