Arrangement
Borgmesteren på ølkassen

Traditionen tro kommer Odenses borgmester på besøg i Fynsk Erhverv umiddelbart efter, at byrådet har vedtaget næste års budget.
Til arrangementet vil borgmester Peter Rahbæk Juel (S) stille sig op på ølkassen og redegøre for budgettet for det kommende år og gå i dialog med de lokale erhvervsledere om byens udvikling og erhvervslivets rammevilkår.
Hør hvad Odense Kommunes budget anno 2019 rummer, og ligeledes hvad politikerne har tænkt sig at gøre for virksomhederne og byens udvikling.
Mød op og deltag i debatten
Grib muligheden for at komme i dialog med Peter Rahbæk Juel og giv dine kommentarer og ideer til tiltag, som kan gavne erhvervslivet, udviklingen og den vækst, vi ønsker på Fyn. Giv respons på den nuværende udvikling, og kom med forslag til hvad du mener, der skal til for at skabe vækst og flere arbejdspladser lokalt.
Mød op, deltag i den politiske debat, og vær med til at skabe mere gunstige forhold for din virksomhed og erhvervslivet.