Arrangement
Business Lounge: Sæt dine talenter i spil og kom stærkt igen efter coronakrisen

Vi blev alle “ramt” af Corona-pandemien som en lyn fra en klar himmel. Alt blev sat i stå og vendt på hoved. Men med kriser opstår også nye muligheder for at gentænke sin organisation, sin ledelse, sit team og opgaverne på en smartere og bedre måde.
- Måske kan man vende krisen til sin fordel?
- Måske kan man skabe endnu mere drive og commitment?
- Måske kan man skabe endnu mere vækst?
Alt i alt handler det nu om at komme stærkt igen ved at sætte talenterne i spil og få maximalt ud af det menneskelige potentiale, vi har til rådighed i virksomhederne.
Mød Iris Isabella Engelund fra ‘Play Your Talent‘, der i mere end 10 år har arbejdet strategisk med virksomheder i forhold til at nå deres mål gennem fokus på netop talent. Du får undervejs et indblik i et banebrydende og innovativt værktøj, Play Your Talent, der er et ledelses- og udviklingsværktøj, der sætter ledere og medarbejderes talenter i spil, og derved øges produktiviteten og motivationen med op til 30%.
Besøg Tech Town Odense – Fyns nye klyngefællesskab for scale-up tech-virksomheder
Denne Business Lounge afholdes i Tech Town – Fyns nye klyngefællesskab for scale-up tech-virksomheder midt i Odense. Bag projektet står Boliggruppen, som her har skabt særdeles attraktive og fleksible rammer omkring udviklingen af et stærkt, fagligt miljø for tech-virksomheder, der gerne vil være i tæt samspil med andre.