Arrangement

Butikslivet skal blomstre #2 – Bliv klar til Black Friday

Detailledernetværket i Fynsk Erhverv inviterer til morgenmøde tirsdag den 26. november. Sammen sætter vi ord på, hvordan vi kan blive endnu bedre til at give vores kunder den bedste oplevelse, når de besøger vores butikker. Denne gang er temaet Mødet med kundernehvor vi skal tale om, hvad vi i den fysiske butik kan gøre for at skabe loyale kunder, som kommer igen og igen.

Vi har inviteret virksomhedskonsulent, motivator og MasterCoach, Jesper Schack Clausen, på besøg. Han vil på inspirerende vis og med stor entusiasme vise, hvordan vi i butikkerne tager imod vores kunder og sørger for, at de får mere, end de forventer.

Få mere at vide om Jesper Schack Clausen her

Gå ikke glip af dette morgenmøde, hvor vi får inspiration og værktøjer til at skabe den gode kundeoplevelse.

Mødet med kunderne

Tid:   Tirsdag d. 26. november 2019 kl. 08.00-09.30 (morgenmad fra kl. 07.30)

Sted: Fynsk Erhverv, Albani Torv 4, 5000 Odense C

Pris:   40,- kr. eks. moms

Tilmeldingsfrist er d. 22. november