Arrangement

Den varme linje til EU – udsat

Uanset om vi snakker selskabsskat eller gratis CO2 kvoter, har EU en finger med i spillet. Eller vil gerne have det.

Med denne nye netværksmulighed får du direkte kontakt med Europa-Parlamentet for en dialog og et unikt indblik i, hvordan EU-regler kan påvirke din fynske hverdag lige nu – men også hvilke love, der er på vej.

Sammen med EU-Parlamentarikerne Christel Schaldemose (A) og Pernille Weiss (K), åbner Fynsk Erhverv her “Den varme linje til EU”, hvor du kan blive klogere på, hvordan EU har betydning for dig og din virksomhed.

Samtidig får du i dette uformelle forum også chancen for at gøre de to fynske politikere opmærksomme på de oplevelser, du har med de EU-regler m.v., der enten giver god mening eller grå hår.

Program:

14.00 – 14.05: Velkomst og introduktion til initiativet

14.05 – 14.10: Christel Schaldemose præsenterer sig selv og de sager, hun er optaget af

14.10 – 14.15: Pernille Weiss præsenterer sig selv og de sager, hun er optaget af

14.15 – 14.30: Samarbejdet mellem EU og fynske virksomheder

14.30 – 14.55: Debat: Hvad kan EU gøre for mig?

14.55 – 15.00: Afrunding

Læs mere om “Den varme linje til EU”  Vil du vide mere om EU?