Arrangement

Fynsk Erhverv Kultur: Fotobiennalen 2018 & Deniz Eroglu

fotobiennale-foto

Fotobiennalen 2018
Fotobiennalen 2018 giver os et indtryk af fotografi efter fotografiet. De deltagende danske og internationale kunstnere skaber alle fantastiske fotografier, der ligner virkeligheden til forveksling. Men ved nærmere eftersyn viser billederne sig at have de mest overraskende detaljer, der gør os usikre på, om det sete nu også helt kan passe. Præcis lige som utallige af de billeder, vi er omgivet af i virkeligheden på sociale medier og andre platforme.

Deniz Eroglu
Deniz Eroğlu er en af de mest begavede, unge danske kunstnere på kunstscenen herhjemme. Hans medrivende film og skulpturer tager ofte udgangspunkt i hans egen families historie som tyrkiske indvandrere i Danmark. I sit nyeste filmværk væver han sin families historie sammen med en tragisk serie af tilfældige mord på kebabsælgere i Tyskland.

Værkerne er skabt særligt til Brandts og er baseret på virkelige hændelser. Men med brug af kriminalgenrens dramatiske iscenesættelse sætter kunstneren vores alle sammens frygt for det fremmede på spidsen. For hvad er egentlig fiktion og hvad er virkelighed?

Dagens program:
Brandts er vært ved en kop kaffe/te og croissant. Introduktion til Fotobiennalen 2018 & Deniz Eroglu, som finder sted i Brandts nye lokaler på 4. sal samt adgang til udstillingen efterfølgende.