Arrangement
Fynsk ErhvervsTopmøde
Sæt bæredygtighed på dagsordenen
Få øje på gevinsterne – og din vej til fremtidig vækst
Moderator Ole Kjerkegaard Nielsen lægger for med en kort præsentation, hvor han blandt andet viser, hvor det er muligt at sætte ind for virksomheder, der vil gribe ud efter potentialet ved bæredygtighed. Han nævner fire områder, der kan forandres eller tilpasses.
- Ændring af behov
- Forbedring af produktiviteten
- Ændring af rammevilkår
- Skabelse af en støttende kultur
Ole Kjerkegaard Nielsen kommer i sin præsentation også ind på virksomheder, der allerede har en bæredygtig tilgang til deres aktiviteter. To fynske virksomheder, deler ud af deres erfaringer med bæredygtighed. Mogens B Christensen, kommerciel direktør fra H.J. Hansen Genvindingsindustri, og Anders Bundsgaard direktør hos Odico. H.J. Hansen Genvindingsindustri, som har en historie med genanvendelse af materialer, der går mere end 100 år tilbage. Hos Odico, der siden 2002 har produceret forskallinger til byggeindustrien, har de et mål om nul procent spild i produktionen.
Der var international klimastrejke fredag den 15. marts, hvor særligt den yngre generation satte sit præg på dagen. På ErhvervsTopmødet har vi inviteret to unge indenfor. Her vil de sætte deres ord på en bæredygtig fremtid. De er fremtidens arbejdskraft og forbrugere, og de har taget stilling til, hvordan verdenen skal se ud for dem.
Inspireret gennem hele aftenen slutter vi af med på to-, tre- eller firemandshånd at diskutere hvilke muligheder, der er for bæredygtighed på den enkelte virksomhed. Her er plads til store ambitioner, gode idéer og sparring, hvor vi lærer af hinanden.