Arrangement

Giv dit input til “Odense klimaneutral 2030”

Odense Byråd har besluttet, at Odense kommune skal være klimaneutral senest i 2030. En ekspertgruppe har formuleret 10 anbefalinger til, hvordan dette mål skal nås, og nu skal Odense Byråd vedtage en klimahandleplan, der skal konkretisere de tiltag, de vil gennemføre frem til 2030.

Der skal ske en samlet CO-2-reduktion årligt i Odense i størrelsesordenen 490.000 ton.

Forud for vedtagelsen af klimahandleplanen har borgmesteren bedt Fynsk Erhverv om input og kommentarer til ekspertgruppens 10 anbefalinger. Derfor vil vi gerne invitere dig sammen med en gruppe lokale virksomhedsledere til at mødes, hvor vi kan drøfte de 10 anbefalinger og sætte ord på de muligheder og konsekvenser, vi ser ved de forskellige scenarier.

Vi håber, at du har tid og lyst til at involvere dig i denne proces, så vi kan bidrage med relevante og nuancerede input til de 10 anbefalinger og herigennem tage medansvar for, at vi i Odense når det ambitiøse mål på en måde og i et tempo, hvor vi både kan høste de gevinster, der ligger i at være først med nye teknologier og løsninger og samtidig sikre, at vi i vores lokale virksomheder fortsat kan opretholde vores konkurrencekraft, betjene vores kunder mv.

Der er ingen tvivl om, at det er en bunden opgave at nå frem til klimaneutralitet. Det blev senest indskærpet i går mandag, den 9. august, hvor FN’s 6. klimarapport blev offentliggjort på SDU.
Er du interesseret i at se hovedkonklusionerne, så følg dette link: https://bit.ly/3s1oVFY