Arrangement
Fynsk Erhverv Kultur: Remembering Sam Shaw – preview og udstilling

Der er garanti for inspiration, nærvær og nye kontakter, når Fynsk Erhverv nu inviterer til store kunstoplevelser på Brandts – museum for kunst & visuel kultur.
Som partnervirksomhed i Fynsk Erhverv vil I fremover blive inviteret til alle officielle åbninger/previews på Brandts og til særlige arrangementer, eksklusivt for partnervirksomheder i Fynsk Erhverv. Alle arrangementer vil være gratis som følge af partnerskabet (premium og platin) i Fynsk Erhverv.
Første arrangement er torsdag den 28. september 2017, hvor du/I fra kl. 15.30 kan deltage i preview og kl. 17.00 i den officielle åbning af udstillingen REMEMBERING SAM SHAW.
Vi kender alle det ikoniske billede af Marilyn Monroe i den hvide kjole, stående over en rist i New York. Fotografiet er taget af den berømte amerikanske fotograf og filmskaber Sam Shaw (1912-99), som i dag er kendt for motiver fra hans hjemby New York. Det er særligt hans portrætter af vennerne blandt de mange Hollywood-stjerner, kunstnere og intellektuelle, der har etableret ham som en af sin tids væsentlige kunstnere.
Tag dine kolleger under armen og få en dejlig eftermiddag på Brandts.
Program | PREVIEW
15:30 Velkomst v/Mads Damsbo (Kunstpausen, 2. sal).
Thomas Buchsteiner, Buchsteiner Art Management introducerer
udstillingen, og Sam Shaws to døtre vil være til stede og fortælle et par anekdoter om Sam Shaw.
16:00 Udstillingen er åben for preview-gæster (til kl. 16.45)
Program | Officiel åbning
17.00 Velkomst ved direktør Mads Damsbo (Amfiscenen)
17.05 Åbningstale ved Poul Nesgaard, fhv. rektor for Den Danske
Filmskole og journalist.
Og glæd jer allerede nu til den eftertragtede sanseudstilling – ’Krystalgrotten’, når vi primo januar 2018 kan tilbyde eksklusiv adgang kun for familier med tilknytning til partnervirksomheder i Fynsk Erhverv.
Læs mere om Fynsk Erhverv Kultur og kommende arrangementer her.