Arrangement
Inspiration til ledere: Forandringsledelse

Få inspiration og gode råd til, hvordan du får gennemført nødvendige forandringer – sammen med dine medarbejdere.
Hvis ikke du får dine medarbejdere med i forandringen, bliver det svært at nå de ønskede resultater.
Samtidig kan du opleve modstand, som kan skyldes mange forhold som fx bekymringer, usikkerhed eller manglende information. På dette online event får du inspiration til at få dine medarbejdere engagerede i den ønskede forandring.
Vi sætter fokus på:
- Hvordan vi som mennesker påvirkes af forandringer
- Hvordan man som leder takler modstand mod forandring
- Hvordan du bedst får engageret dine medarbejdere i forandringen
- Hvad du skal lægge vægt på, når du kommunikerer
- Ledelsesmæssige fokusområder, der kan sikre både opgaveløsning og trivsel.
Inspiration til ledere er en ny serie af events, som giver dig inspiration til at bedrive motiverende og resultatorienteret ledelse. Som deltager vil du få konkrete, praksisnære råd, ligesom du har mulighed for at blive inspireret af de andre deltagere.