Arrangement
Kick-Off med fokus på at mestre fremtiden og i godt selskab med Odense Sommerrevy

Verden bevæger sig så hurtigt, at det er en absolut nødvendighed at kunne mestre fremtiden. Uanset branche er fremtidssans nok én af de bedste egenskaber du og din virksomhed får brug for, hvis du gerne vil forudse fremtiden og mestre, hvordan du sætter fremtiden i spil og bliver rigere, friere og dygtigere.
Fynsk Erhverv fejrer genåbningen af DK med et fagligt og festligt Kick-Off for det fynske erhvervsliv i Odense Sommerrevys telt på Engen i Fruens Bøge.
Hør Anne Skare Nielsen, der er en af Skandinaviens – ja faktisk verdens – førende fremtidsforskere. Hendes speciale og store interesse er radikal forandring og transformation af tankegang.
Her får du indblik i de fem centrale megatrends fra Det fynske Vækstbarometer og en afgørende egenskab i fremtiden, nemlig fremtidssans. Og du får svar på spørgsmål som, hvor skal vi hen? Hvordan ser det ud, når vi er “færdige”? Hvem vinder og hvem taber? Og hvordan træffer vi de optimale valg, når der skal satses på fremtiden – uden at risikere, at det hele braser sammen under fødderne på os. Og du får naturligvis også håndfaste teknikker til selv at vække fremtidssansen, slippe plejermentalitet og nulfejlskultur – så du kan bruge fremtiden som sparringspartner!
Efter dette inspirerende og lærerige foredrag er der god mulighed for at dyrke netværket og nyde underholdningen, når vi efterfølgende indtager picnickurv og den fri bar ved årets sidste forestilling i Odense Sommerrevy 2021.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til dette Kick-Off, hvor I får det skarpeste fra videnskabens verden, mikset med intuitive og empatiske superkræfter, masser af humor, netværk og revy i godt selskab.
OBS: Deltagelse i dette Kick-Off-arrangement forudsætter gyldig coronapas eller -test inden for de seneste 72 timer før start.
Læs mere om: