Arrangement

Kom i dialog med bygherrer, rådgivere og entreprenører på Fyn

dfghjkoaejhklu

Der er fuld gang i bygge- og anlægsopgaverne på Fyn, ligesom der også er planlagt mange nye spændende byudviklingsprojekter i Odense.

Er du interesseret i at høre mere om disse projekter, inviterer Building Network og Fynsk Erhverv til et eksklusivt arrangement mandag d. 5. december 2016, kl. 12.30 – 16.30, hvor du har mulighed for at høre og tale med bygherrer, rådgivere og entreprenører fra blandt andre Odense kommune, Energi Fyn, Sweco Danmark og CG Jensen.

Arrangementet finder sted på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg, hvor du har masser af muligheder for frisk luft og udendørsaktiviteter i det dejlige haveanlæg, på stranden eller i den nærliggende skov.

Efter en dejlig netværksfrokost med fynske hjemmelavede specialiteter,  baseret på økologi og lokale råvarer,  indleder Trine Skammelsen, som er chef for Bystrategisk Stab ved Odense Kommune dagens arrangement med at fortælle om udviklingen af Odense kommune, herunder bl.a. om omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade og udviklingen af centrum.

Herefter fortæller divisionsdirektør Britt Kielstrup Hansen for Sweco Danmark og teknisk direktør Klaus Winther fra Energi Fyn om deres kommende projekter.

Tilmeld dig her

Innovation i byggeriet

Anders Bundsgaard Petersen, der er administrerende direktør i virksomheden Odico, indtager podiet og giver unik viden om, hvordan ny robotteknologi kan automatisere de rutineprægede arbejdsgange i byggeriet og gøre det både lettere og billigere at opføre eller renovere betonbyggeri med udgangspunkt i Kirk Kapitals nye domicil på Vejle Havn med det den meget særligt buede arkitektur.

49d3f45e-0215-4cb2-a2c1-44c2c019b952

Konferencen rundes af med et indlæg fra CG Jensen om deres kommende projekter på Fyn, herunder udviklingen af den banebrydende bydel “Byen for livet”, som skal skabe rammerne for et liv med selvstændighed og livskvalitet, selv når en sygdom som Demens gør mennesker dybt afhængige af andre.

Dialog og netværk

Mellem oplæggene vil der være mulighed for at komme i dialog med dagens talere og skabe netværk og komme i dialog med de øvrige deltagere. I pauserne kan oplægsholdere og netværksdeltagere nyde den fantastiske udsigt over Storebælt og den naturskønne beliggenhed med egen badebro. Tættere på vandet kan du næsten ikke komme.

Arrangementet er åbent for medlemmer af Building Network, Fynsk Erhverv og gæster, som har reserveret billetter på nsyd.dk.

Eksklusiv pris for Fynsk Erhvervs medlemmer 320,- kr. + moms.

Pris for ikke-medlemmer 1600,- kr- + moms.

Tilmeld dig her

Foreløbigt Program

Kl. 12.30 Frokost og prøvesmagning af lokale lækkerier fra Fyn
 
Kl. 13.20 Velkomst af Building Network og Fynsk Erhverv
samt introduktion til de kommende arrangementer
 
Kl. 13.30 Få unik viden om den kommende udvikling af Odense
v/ Trine Skammelsen, Odense kommune
 
Kl. 13.50 Kom i dialog om kommende bygge- og anlægsprojekter
v/ Britt Kielstrup Hansen, Sweco Danmark
 
Kl. 14.30 Netværk og speed dating med de første talere
 
Kl. 15.00 Få unik viden om kommende projekter på Fyn
v/ Klaus Winther, EnergiFyn
 
Kl. 15.20 Innovation og muligheder for brug af robotter i byggeriet
v/Anders Bundsgaard, Odico
 
Kl. 15.40 Kom i dialog om kommende bygge- og anlægsprojekter
v/ Hans Jørn Kühn, CG Jensen
 
Kl. 16.00 Netværk og speed dating med de sidste talere
 
Kl. 16.30 Afrunding ved værterne