Arrangement
Kom til kaminpassiar med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg
Mød udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, (V) i øjenhøjde og i uformelle rammer, når Fynsk Erhverv inviterer til kaminpassiar med ministeren i vores gamle bibliotek
Tirsdag, den 30. oktober 2018 kl. 16.30 i Fynsk Erhverv
Temaet for samtalen er:
Virksomhederne mangler kvalificeret arbejdskraft
– hvordan harmonerer det med et ønske om en stram udlændingepolitik?
Den seneste medlemsundersøgelse i Fynsk Erhverv afslører, at to ud af 3 fynske virksomheder har vanskeligt ved at tiltrække den nødvendige arbejdskraft på stort set alle niveauer – fra lærlinge, ufaglærte og faglærte til højtuddannede specialister. Det betyder, at virksomhederne går glip af et betydeligt vækstpotentiale, og at vi som samfund begrænser muligheden for at investere yderligere i vores velfærdssamfund.
Mangler din virksomhed også kvalificeret arbejdskraft? Eller har du et godt bud på, hvordan vi letter adgangen til dygtige udenlandske medarbejdere og specialister? Og er en stram udlændingepolitik egentlig nødvendig?
Kom og deltag i kaminpassiaren med Inger Støjberg og giv ministeren dine input med videre i de politiske forhandlinger. Der er et begrænset antal pladser til passiaren, så skynd dig at tilmelde dig inden den 29. oktober.