Arrangement
Odense Bæredygtighedsråd indbyder til konference

Odense Bæredygtighedsråd inviterer i samarbejde med blandt andre Fynske Erhverv til en eftermiddag fyldt med inspiration til, hvordan din virksomhed, organisation eller uddannelsesinstitution kan arbejde med FN’s 17 Verdensmål, CSR og bæredygtighed.
I september 2015 vedtog statsledere fra FN’s 193 medlemslande 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling på kloden. Verden har med vedtagelsen af Verdensmålene fået en fælles retning for sin bæredygtighedsindsats.
Men hvordan skabes der sammenhæng mellem lokale danske aktørers konkrete bæredygtighedsindsatser og de store globale visioner, som er formuleret i verdensmålene?
Hør spændende oplæg fra:
- Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd
- Sara Krüger Falk, chefkonsulent, Dansk Industri
- Jonas Keiding Lindholm, generalsekretær for Red Barnet, Danmark
- Mogens Lykketoft, MF, formand for FN’s generalforsamling 2015-2016, fhv. minister og formand for Folketinget.