Arrangement
Opnå højere kundetilfredshed med automatisering

Mange virksomheder tror, at de yder god kundeservice. Sandheden er ofte, at de langt fra lever op til kundernes forventninger. Få tips til, hvordan automatisering både kan give dine kunder bedre oplevelser, spare ressourcer og skabe øget værdi.
Godt 68% af forbrugerne ønsker selv at finde svar på deres spørgsmål fremfor at skulle kontakte en kundeservice. I dette webinar giver eksperter fra Solvemate og helphouse.io dig tips til, hvordan du ved at automatisere dine processer kan øge kundetilfredsheden, frigøre ressourcer i kundeservice og ikke mindst skabe et fundament for den videre udvikling og potentielle skalering af din forretning.
Vi sætter fokus på de processer, du skal have styr på for at effektivisere og automatisere din kundeservice. Vi gennemgår brugen af self-service værktøjer som chatbots, helpdesk-systemer og ikke mindst den vigtige integration mellem værktøjerne. Alt sammen med udgangspunkt i inspirerende kundecases og konkrete råd til, hvordan du kommer i gang.
Dette får du ud af at deltage:
- Du bliver udfordret på din opfattelse af, hvad kundernes forventninger til god kundeservice er.
- Du lærer, hvilken værdi automatisering kan tilføre din forretning.
- Du får konkrete råd til, hvordan du nemt og enkelt kommer i gang med at automatisere din kundeservice.