Debat • 24/09/2014

”Broafgift, nej tak!”

Fynsk Erhverv hilser Liberal Alliances forslag om at fjerne taksten for at køre over Storebæltsbroen velkommen.   Det bør være en sag, der forener de politiske fløje i Danmark, for hvem har ikke interesse i øget vækst, beskæftigelse, mobilitet og samhandel og kulturel aktivitet landsdelene imellem.  

Da Storebæltsforbindelsen blev åbnet i 1997-98, var tiden på mange måder en anden. Det var midt i en global opgangstid, hvor begreber som sammenhængskraft, udkantsdanmark og centralisering endnu ikke florerede så ofte i den offentlige debat, og Storebæltsforbindelsen var selv med egenbetaling så markant et infrastrukturelt fremskridt i forhold til færgerne, at det midt i begejstringen måske kunne være svært at forudse, at broafgiften kunne gå hen og ligefrem bremse væksten.

I dag har Danmark indrettet sig efter en virkelighed, hvor det koster penge at køre frem og tilbage mellem Fyn og Sjælland. At det har negative konsekvenser for vækst og beskæftigelse på Fyn, bliver tydeligere år for år.  Samtidig kan vi vende os mod vest og se den påfaldende aktivitet og vækst, der er hen over Lillebælt.  Skævvridningen af landet har resulteret i det lidet flatterende begreb ’udkantsdanmark’,  som vi på ingen måde vil underkaste os.

“I dag har Danmark indrettet sig efter en virkelighed, hvor det koster penge at køre frem og tilbage mellem Fyn og Sjælland. At det har negative konsekvenser for vækst og beskæftigelse på Fyn, bliver tydeligere år for år. “

Fynsk Erhverv har som det fynske erhvervslivs lokale talerør formuleret en række stærke argumenter for at fjerne brotaksten. Nu samler vi Fyn og allierede omkring os i øst og vest og går i dialog med de politiske beslutningstagere.

Med Liberal Alliances udspil må vi forvente, at forslaget  kommer til forhandling her i efterårets finanslovsforhandlinger, og vi har en klar forventning om, at de øvrige partier forholder sig konstruktivt kritisk til forslaget og for alvor går i realitetsforhandling om finansieringen af det.  For os er der ingen tvivl om, at der vil være en række dynamiske effekter af afskaffelsen af broafgiften, som vil give et positivt afkast både på Fyn og i resten af landet.

Fynsk Erhverv siger – Broafgift, nej tak!

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.