Nyheder • 29/12/2020

Carl Hansen & Søn lever højt på kvaliteten

Produktporteføljen hos hæderkronede Carl Hansen & Søn er matchet af få møbelproducenter i verden. Gennem mere end 112 år har virksomheden med hovedsæde i Gelsted produceret møbler af designere som Hans J. Wegner, Arne Jacobsen, Børge Mogensen og Kaare Klint, men succesen har aldrig været større end i dag.

Blandt andet derfor vandt virksomheden i begyndelsen af december regionskåringen i EYs Entrepreneur Of The Year 2020 på Fyn, og ifølge direktør Knud Erik Hansen bygger den seneste hæder på en stadig udvikling af produktionen i kombination med et ulasteligt brand.

”Vi har altid haft et meget højt aktivitetsniveau. Vi har bygget tre fabrikker i de små 20 år, jeg har været direktør, senest er vi gået fra 6500 m2 til 41.000 m2, og vi udnytter al pladsen. Vores målsætning er hele tiden at forbedre det vi laver, og her tænker jeg især på produktions- og arbejdsmetoder på miljøhensyn og på sikkerheden,” fortæller Knud Erik Hansen, før han slår fast, at der under ingen omstændigheder ændres ved produkterne.

”Vi rør aldrig ved designet i møblerne. Det er efterladt af arkitekten som perfekt og i orden, og det er folk, som kunne deres kram, så det respekterer vi 100 procent. Det vi kan er at forbedre fremstillingsmetoderne, og her har vi udbygget for at få plads til et andet flow og en mere avanceret maskinpark,” siger Knud Erik Hansen.

”Danmark er et dyrt land at producere møbler i, så effektivitet er utrolig vigtigt, og på det område sker der virkelig noget. Maskinerne er teknisk set blevet betydeligt mere avancerede og effektive, og det har gjort, at vi løbende udskifter ældre maskiner, selvom de ikke fejler noget. Det gør, at vi stadig kan producere på en måde, så produkterne kan sælges til rimelige penge.”

Dansk design – International markedsføring

Direktøren er ikke i tvivl om, at kombinationen af godt design og ditto dansk kvalitet også fungerer godt på de internationale markeder, og netop på det område er Knud Erik Hansen overbevist om, at virksomheden stadig har noget at vinde ved at vende blikket udad, når det kommer til markedsføringen.

”Møbler der kommer fra Carl Hansen & Søn, skiller sig ud fra andre møbler, og man kan se, at de kommer fra os. Derfor har vi også stor succes med vores flagshipstores, hvor vi viser vores produktion samlet. Det giver et godt indtryk for kunderne, og møblerne passer sammen som en stærk enhed, som en familie, hvor det hele står stærkere,” fortæller Knud Erik Hansen, der selv har international erfaring fra shippingbranchen, før han overtog ledelsen af familievirksomheden fra sin storebror i 2002.

I 2013 kom den første Flagship Store i København, og siden er fulgt flagshipstores og showrooms i New York, San Francisco, Tokyo, Osaka, London, Milano, Stockholm, Hamburg, Warszawa, Paris og Gelsted. Desuden er der i USA, Japan, Kina og Hongkong etableret salgsselskaber for at brede kendskabet ud globalt, mens coronaepedimien har bremset et Flagship Store projekt i Kina.

På vej mod fjerde generation

Ved kåringen som EY Entrepreneur Of The Year på Fyn lød der blandt andet følgende skudsmål:

”Juryen lægger vægt på, at entrepreneuren bag dette års vinder i Region Fyn er yderst dedikeret, og virksomheden vækster markant. Her er tale om en familievirksomhed, der i høj grad er blevet en global spiller. Det er dygtigt gjort,” sagde Brian Skovhus Jakobsen, Partner i EY.

Det konstante fokus på effektivisering og international handel betyder ikke, at møbelproduktionen har været på vej ud af Danmark, for det har aldrig været på tale i Carl Hansen & Søn, der altid har været i samme families hænder.

”Man kunne måske godt lave nogle af møblerne i andre lande, men ikke bedre. I Carl Hansen & Søn ønsker vi den ultimative kvalitet med det bedste af alting, og vi går hverken på kompromis med materialerne eller fagligheden,” fortæller Knud Erik Hansen, der fyldte 70 kort før jul:

”Så længe vi er velkomne i Danmark, bliver vi. Jeg prøver at lave en slagkraftig virksomhed for mine børn, og fjerde generation er på vej,” slutter direktøren.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.