Nyheder • 09/09/2020

Cykelnetværk sluttede sæson med borgmestermøde og pandekager

Deltagerne i netværket Business Challenge anno 2020 har netop rundet sæsonens netværk på de fynske landeveje af med en fælles weekendtur til Langeland.

Foruden cykelturen Langeland Rundt på 153 kilometer og den sociale del, indeholdt turen et møde med borgmester Tonni Hansen og Jane Jegind, som få dage tidligere var tiltrådt som chef for erhvervs-, kultur- og turismeområdet i Langeland Kommune

Oprindelig stod menuen for netværkets medlemmer ellers på deltagelse i det ikoniske italienske cykelløb Strade Bianche, men på grund af coronasituationen var turen aflyst, og derfor tog 34 deltagere i stedet på udflugt i lidt mindre eksotiske omgivelser.

“Vi havde nogle spændende møder med Jane Jegind og Tonni Hansen, og det var generelt en rigtig god tur, selvom vi naturligvis havde andre tanker i begyndelsen af sæsonen. Vi var 34 mand afsted, og det var en fin blanding af folk, der har kørt med i mange år og nogle af de nye,” siger Peter Konggaard, Konggaard ApS, der er netværksfacilitator på Business Challenge Cykelnetværket sammen med Kim Gørlitz, Red Ink A/S .

“Vejret var også fint, og så havde vi arrangeret en stor overraskelse for alle, da GOPA stod klar med deres pandekage-bil i Spodsbjerg, og det var også ret populært,” siger Peter Konggaard.

Klar til ny tur i 2021

Undervejs i sæsonen har Business Challenge-rytterne været udfordret af blandt andet forsamlingsforbuddet, men det har ikke slået Peter Konggaard og de øvrige 60 erhvervsledere ud.

“Da det blev muligt at køre sammen, organiserede vi os i tidsslots, så vi kørte i grupper med under 10, og på den måde fik vi alligevel kørt sammen. I forhold til vores netværksmøder var der kun et, vi måtte aflyse, og vi har alligevel som sædvanlig haft mange gode samtaler mellem deltagerne, og det havde vi også på Langeland,” siger Peter Konggaard, som allerede er begyndt at vende blikket mod 2021-sæsonen.

“Nu ser vi frem mod næste år, hvor vi igen får en masse spændende oplæg og møder, og så satser vi på at køre Strade Bianche dér. Jeg er sikker på, at de fleste af virksomhederne fra i år melder sig til igen, når vi har ‘Kick Off’ den 1. december, og mon ikke der også kommer nogle nye til, som der plejer,” siger Peter Konggaard.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.