Nyheder • 14/09/2018

De 3 største adfærdsudfordringer for virksomheder, og hvordan du løser dem

MortenMunster

Torsdag den 6. september bød Fynsk Erhverv velkommen til ekspert i adfærdsdesign, Morten Münster, og en sal fuld af forventningsfulde gæster hos Leica Geosystems i Odense.

Emnet var adfærdsdesign, og hvordan vi skaber størst effekt af vores lederskab og vores kommunikation – både eksternt og internt i virksomhederne. Ifølge Morten Münster har vi nemlig for meget fokus på strategi og planer og for lidt fokus på menneskers adfærd og handlinger. Forandring er ikke bare vores intentioner og vores virksomheders strategier, men summen af vores handlinger.

”Adfærdsdesign er et afgørende (og overset) supplement til at ændre adfærd hos sine stakeholdere – både internt og eksternt.”Morten Münster

Hvad gør virksomhederne forkert?
Morten Münster opererer med ”Friktion” som et nøglebegreb i adfærdsdesign; et begreb, der dækker over de faktorer, der står i vejen for, at mennesker handler, som vi ønsker.

Vores egen faglighed blokerer for eksempel ofte for vores forståelse af hinanden. Vi har det nemlig med at antage, at alle andre forstår og følger de budskaber, vi forklarer med argumenter. Men hvorvidt noget er rigtigt og forsvarligt er i og for sig irrelevant. Det handler om de bagvedliggende udløsere.

Morten Münster fremhæver tre friktioner, som vi skal addressere, hvis vi ønsker at skabe forandring i folks adfærd:

Friktion #1: Vi mangler energi i System 2
Vores hjerner opererer i System 1, som træffer effektive og hurtige beslutninger uden større omtanke og analyse, og System 2, der modsat behandler langsomme og velovervejede beslutninger. Når Morten Münster påpeger, at vores interessenter ofte mangler energi i System 2, betyder det altså, at de ikke har overskud til at træffe det fornuftige valg baseret på logik og argumenter.

Dette bør vi forsøge at løse ved at gøre vores budskab og valg så simple som muligt. Jo nemmere valg, des mere attraktivt. Lethed er nemlig et kerneprincip for alt adfærd, da vi dagligt har så mange ting at tage stilling til.

Alt for ofte tilbyder vi vores interessenter for mange valg. Vi skal i stedet sørge for, at vores budskab rammer deres System 1, så det er let at sige ja og svært at sige nej. Dette handler især om den rigtige timing.

Friktion #2: Vi glemmer, at mennesker kun værdsætter få øjeblikke
Vi husker i virkeligheden ikke så meget, som vi tror. I stedet efterrationaliserer vi os frem til vores minder, da vores System 1 frasorterer ting, det ikke finder vigtige. Derfor anbefaler Morten Münster, at virksomhederne anvender P.E.R. (Peak End Rule) til at designe en ekstraordinær oplevelse:

Mennesker husker højdepunkter og slutninger og danner deres historie og opfattelse efter dette. Oplevelser skal derfor designes med få højdepunkter og en god afslutning. Glem alt andet.

Selvfølgelig er det vigtigt for virksomhederne at holde en høj standard, men det må aldrig være på bekostning af de få ekstraordinære øjeblikke. For eksempel skal vi i stedet for at gøre utilfredse mennesker moderat glade eller ”ligeglade”, i stedet bruge vores tid og ressourcer rigtigt og gøre glade mennesker meget glade.

Friktion #3: Vi mangler et socialt bevis
Mennesker har det med at lytte mest til dem, vi kender og har tillid til, og basere vores valg herefter. Hvis en håndfuld personer siger, at noget er dårligt, er vi tilbøjelige til også at synes, det er dårligt

Virksomhederne skal derfor sigte efter at præge dem, der normalt er svære at få med på vognen, når vi skal skabe forandring. Ved at gøre disse kræfter til ambassadører, kan de sætte en positiv standard, som resten af organisationen kan følge.

”Det største problem, alle bokser med – ofte uden at vide det – er, at vores mange planer, processer og strategier ikke passer til de mennesker, som skal bruge dem i den virkelige verden. Derfor handler det om at blive bedre til at forstå teorien bag, hvorfor mennesker gør, som de gør – og tilpasse sine aktiviteter derefter. Her ligger der en stor konkurrencefordel.”Morten Münster

Du kan hente Mortens slideshow fra hans præsentation her

Arrangementet med Morten Münster den 6. september blev afholdt hos Leica Geosystems i Odense, som skal have en stor tak for deres indsats og fine værtskab. Se mere om Leica i denne video:

Accepter venligst statistikker, markedsføring cookies for at se denne video.

Egeskov klar til at gå nye veje

Med flere kåringer som ”Danmarks bedste attraktion” i kategorien for slotte på meritlisten, tvivler få på, at udstillingerne på Egeskov Slot i Kværndrup har masser at byde på for de besøgende. Med ansættelsen af historieuddannede Magnus Keil Eistrup gennem Fynsk Erhvervs NEXT talent-program, er Egeskov nu gået målrettet i gang med at udnytte det fulde potentiale i udstillingerne.

Philipp Schröder: Der er også muligheder i krisetider

Det er svært at spå om fremtiden, og det gælder ikke mindst i situationer som den aktuelle, hvor coronapandemien og en efterfølgende krig i Ukraine i den grad har rystet båden under verdenssamfundet. Den 16. november kommer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, med nogle forudsigelser og gode råd til, hvordan virksomhedsejere kan forholde sig, men løfter inden da lidt af sløret.

Folketingsvalg 2022: Løsning på vej – dog først i 2029

Der er nu udsigt til en løsning på de trafikale udfordringer, som både virksomheder, ansatte og beboere i området omkring erhvervsområdet i Højme lever med dagligt. En løsning, der påregnes gennemført i forbindelse med udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense, og som forventes færdig i 2029.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.