Debat • 09/10/2019

Debat: SMV-virksomheder er motoren i velfærdsmaskinen

Ebbe Vej

SMV-virksomhederne udgør rygraden i dansk økonomi og dem, der i udstrakt grad sikrer finansieringen af den velfærd, som vi alle nyder godt af. Derfor er SMV-virksomhedernes rammevilkår og det lokale erhvervsklima et vigtigt fokuspunkt i forbindelse med de kommunale budgetforhandlinger.

Bag de aktuelle ’hårde budgetforhandlinger’ her i 11. time i de fynske kommuner ligger skrappe sparekataloger, blandt andet som følge af det såkaldte demografiske pres. Det betyder, at der skal findes flere penge til mere velfærd, herunder plads til flere i daginstitutioner, skoler samt øget træk på ældreomsorg etc.

Det er hårde valg og prioriteringer, som politikerne står overfor. Og desværre ser vi i flere kommuner tilløb til at hæve skatter og afgifter, herunder grundskylden og i enkelte kommuner har det endda været bragt i forslag at indføre den forhadte dækningsafgift, som ellers er godt på vej til at blive udfaset på Fyn.  Det, som kan forekomme som en let vej til øgede indtægter, kan imidlertid blive en farlig bombe under den lokale velfærd på sigt.

Erhvervslivet er i vækst, og der er ikke meget perspektiv i at hæve skatter og afgifter på et tidspunkt, hvor flere virksomheder begynder at mærke en opbremsning i den udenlandske efterspørgsel.  Ej heller i at spare på vækstinitiativer, erhvervsservice og den myndighedsbehandling, der understøtter vækst og udvidelser i eksisterende virksomheder og skaber et godt erhvervsklima.  Der er behov for ikke bare at holde tempoet og kursen i de fynske kommuner, det viser de seneste undersøgelser i Fynsk Erhvervs ’Det fynske Erhvervspanel’ og DI’s erhvervsklimaundersøgelse.  Der er behov for at fokusere endnu skarpere på de forhold, der er med til at sikre, at fynske virksomheder kan vækste og investere i tillid til, at f.eks. lokalplaner, byggetilladelser, dispensationsansøgninger m.fl. kan behandles og udstedes indenfor kort tid og til rimelige takster.

Derudover nævner to ud af hver femte virksomhed i undersøgelsen i Det fynske Erhvervspanel, at mindre bureaukrati og regulering er vigtigt for, at de kan fokusere på drift og udvikling af deres virksomheder. Ligeledes peger 32 procent af virksomhederne på, at en konstruktiv dialog med de lokale myndigheder/kommunen betyder meget.  Vi vil derfor fra Fynsk Erhvervs side opfordrer kommunalpolitikerne til at prioritere de nødvendige ressourcer til disse indsatser i det kommunale budgetter.

Endelig giver 68 % af de fynske virksomheder udtryk for, at det vigtigste for dem her og nu er at få adgang til dygtige medarbejdere. Medarbejdere trives på jobbet, når der er balance mellem arbejde, familieliv og fritid. Derfor at det også vigtigt for erhvervslivet, at der er gode vilkår for børn og voksne, herunder fleksible åbningstider i daginstitutionerne, gode skoler og attraktive fritidstilbud, så medarbejderne har lyst til bo i lokalområdet og dermed få skabt rammen om det gode liv.

Vi anerkender de lokale udfordringer, men må på det kraftigste advare mod at pålægge yderligere økonomiske byrder og bureaukrati over på de virksomheder, som konkurrerer på markedsvilkår både lokalt og globalt og sikrer vækst og beskæftigelse, så der kan genereres skatteindtægter til at finansiere fremtidens velfærd.

Af Henrik Neelmeyer, formand for Fynsk Erhverv og adm. direktør ved Egeskov

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.