Debat, Ukategoriseret • 07/05/2020

Detailhandelen er afhængig af dig og mig – og staten

Nedlukningen af Danmark gør ondt på de fleste og gavner de få.  Detailhandelen er særlig hårdt ramt, både på grund af kundernes ændrede adfærd og af utilstrækkelige hjælpepakker.

Nok er der rundt omkring på Fyn i kølvandet på corona-krisen opstået online-portaler, der gør det let for fynboerne at handle lokalt.  Men er der noget, der kan gavne de fysiske butikker, så er det at få genskabt forbrugernes tillid til fremtiden og liv i gader og centre.

Lige nu holder vi vejret, indtil statsministeren får præsenteret den bebudede langsigtede genåbningsplan. Den skal i høj grad give borgere og virksomheder en tro på, at der er lys for enden af tunnelen.   Det er afgørende, for at flere vil forbruge mere og på den måde bidrage til omsætning og beskæftigelse i den fynske detailhandel.

En del i detailhandelen har kunnet dække en %-andel af deres omsætningstab i de fysiske butikker ind gennem øget online-salg.  Det er jo positivt og giver forhåbentligt flere mod på at investere tid og ressourcer i at gå ud på disse salgskanaler.  Men det dækker langt fra de omkostninger, der er for mange butikker og restauranter med attraktive beliggenheder på hoved- og gågader.  Dette kombineret med ufleksible krav i hjælpepakkerne for så vidt angår lønkompensation og dækning af faste omkostninger betyder, at detailhandelen er en af de brancher, der er mest udsat og for manges vedkommende truet på eksistens.

Detailhandlen kalder på ’en feberredning’.

Og den skal vi som forbrugere og de ansvarlige politikere på Christiansborg levere.

 

Debatindlæg i Fyens Stiftstidende den 7.5.2020 af Henrik Neelmeyer, formand for Fynsk Erhverv

 

 

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.