OW Bunkers konkurs kom næsten ud af det blå, men som regel er der en række varsler, før pengekassen endegyldigt smækkes i. Vi har spurgt en ekspert på området, hvad man kan holde øje med.
Ugens uden tvivl mest omtalte erhvervsnyhed er det nordjyske olieselskab OW Bunkers meget overraskende konkurs. Nørresundbyfirmaet fra 1980 havde en forholdsvis solid økonomi og agerede på et marked, hvor konkurser ikke er en hverdagsforteelse, og da slet ikke for en aktør, der kontrollerer syv procent af verdensmarkedet for skibsbrændstof. Men alligevel måtte det indgive konkursbegæring til skifteretten i Aalborg d. 7. november.
– I tilfældet OW Bunker ser det ud til, at det ikke er blevet kommunikeret klart nok ud, hvor risikable forretninger virksomheden rent faktisk foretog. Aktionærerne har nok troet, at det var et selskab, der primært foretog køb og salg af skibsbrændstof og har nok ikke vidst, i hvor høj grad de også spekulerede i oliepriser. Og det må en virksomhed gerne gøre, men den skal jo melde det klart ud, så man kender til risikoen i det firma, fortæller Martin Stabell, Risk Management Specialist i virksomheden Bisnode, der bl.a. bistår med kreditvurderinger af konkrete virksomheder.
Er man i tvivl om risikoen ved at indgå samarbejdsrelationer med en virksomhed, eller hvis man af andre grunde er interesseret i en virksomheds finansielle tilstand, så kan man købe en kreditvurdering hos Bisnode – også uden at den pågældende virksomhed får noget at vide om, hvem der har trukket en rapport på dem.
Men der er også ting, man selv kan holde øje med.
Bankerne bestemmer
Martin Stabell fortæller, at det, Bisnode holder øje med, i vid udstrækning er det samme som det, bankerne kigger efter, når de bedømmer, om de vil vedblive at udbetale til en erhvervskunde. For det er i bund og grund bankerne, der bestemmer, om en virksomhed skal gå konkurs – fortsætter de med at betale, gør den det ikke.
– Man kan lære meget om en virksomheds finansielle sundhed ved at se på dens seneste to regnskaber, og her skal man især holde øje med likviditeten – altså hvad virksomheden har af arbejdskapital, fortæller Martin Stabell, og fortsætter:
– For konkurs indtræffer typisk, når virksomheder løber tør for likvider.
– Dernæst kigger vi efter soliditeten, altså forholdet mellem en virksomheds egenkapital og fremmedkapital. Jo større del af aktivmassen, der er udgjort af egenkapital, jo mere solid af virksomhedens økonomi.
“Dattervirksomheder kan typisk få noget længere snor at løbe på. Især hvis de deler navn med moderselskabet.”
– Man kan også kigge på virksomhedens indtjening, men her skal man holde tungen lige i munden, for det varierer voldsomt fra branche til branche, hvilken overskudsgrad der indikerer en tilfredsstillende økonomi. For et kæmpe IT-firma med en omsætning på flere milliarder, så kan en overskudsgrad på én procent være rigtig godt, mens det for mange produktionsvirksomheder måske skal helt op på 15 – 20 procent, før det er acceptabelt.
– På samme måde kan en virksomhed godt have opereret med underskud i nogle år uden at være konkurstruet. Hvis der stadig er stor egenkapital eller en fast, sikker finansiering, så betyder flere underskud i træk ikke nødvendigvis snarlig konkurs.
Hvem betaler?
Ifølge Martin Stabell kommer det meget an på en virksomheds ejerforhold, og hvor den finansieres fra, hvor alvorligt dårlige nøgletal er.
– Dattervirksomheder kan typisk få noget længere snor at løbe på. Især hvis de deler navn med moderselskabet, så der er noget identitet og branding forbundet med virksomheden, eller hvis de er en integreret del af moderselskabets forretning, så moderselskabet simpelthen er afhængige af dem – så lader man dem ikke lige gå konkurs, siger Martin Stabell.
Svært at komme ind – svært at komme ud
Bisnode laver løbende analyser af, hvor der er flest konkurser på det danske arbejdsmarked, og på, hvad de overordnede tendenser er på markedet.
Martin Stabell fortæller, at der er brancher, hvor der er markant højere risiko for konkurs end andre.
– Tøjforhandlere, især de små og mellemstore, er særligt udsatte for konkurser, og byggebranchen er på samme måde en del over gennemsnittet, men de er på vej ned igen, så her er tendensen faktisk positiv. Det er et tegn på, at de er på vej ud af krisen.
– Fremstillingsbranchen bredt ligger til gengæld under gennemsnittet for konkurser.
– Det er også meget sjældent, der kommer konkurser indenfor forsyningsbranchen. Sådan noget som handel med vand og el og spildevand. Det er brancher, hvor der er et fast behov, som ikke svinger så voldsomt, og så er det brancher domineret af store spillere, hvor det er meget svært som ny aktør at komme ind. Generelt er det sådan, at markeder, det er svært at komme ind på, heller ikke har så mange konkurser, siger Martin Stabell.
(Topbillede: Copyright OW Bunker A/S)
Egeskov klar til at gå nye veje
Med flere kåringer som ”Danmarks bedste attraktion” i kategorien for slotte på meritlisten, tvivler få på, at udstillingerne på Egeskov Slot i Kværndrup har masser at byde på for de besøgende. Med ansættelsen af historieuddannede Magnus Keil Eistrup gennem Fynsk Erhvervs NEXT talent-program, er Egeskov nu gået målrettet i gang med at udnytte det fulde potentiale i udstillingerne.
Philipp Schröder: Der er også muligheder i krisetider
Det er svært at spå om fremtiden, og det gælder ikke mindst i situationer som den aktuelle, hvor coronapandemien og en efterfølgende krig i Ukraine i den grad har rystet båden under verdenssamfundet. Den 16. november kommer økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder, med nogle forudsigelser og gode råd til, hvordan virksomhedsejere kan forholde sig, men løfter inden da lidt af sløret.
Folketingsvalg 2022: Løsning på vej – dog først i 2029
Der er nu udsigt til en løsning på de trafikale udfordringer, som både virksomheder, ansatte og beboere i området omkring erhvervsområdet i Højme lever med dagligt. En løsning, der påregnes gennemført i forbindelse med udvidelsen af den fynske motorvej syd om Odense, og som forventes færdig i 2029.
