Nyheder, Tips og gode råd • 12/11/2014

Ekspert: Sådan spotter du en konkurs

OW Bunkers konkurs kom næsten ud af det blå, men som regel er der en række varsler, før pengekassen endegyldigt smækkes i. Vi har spurgt en ekspert på området, hvad man kan holde øje med.

Ugens uden tvivl mest omtalte erhvervsnyhed er det nordjyske olieselskab OW Bunkers meget overraskende konkurs. Nørresundbyfirmaet fra 1980 havde en forholdsvis solid økonomi og agerede på et marked, hvor konkurser ikke er en hverdagsforteelse, og da slet ikke for en aktør, der kontrollerer syv procent af verdensmarkedet for skibsbrændstof. Men alligevel måtte det indgive konkursbegæring til skifteretten i Aalborg d. 7. november.

– I tilfældet OW Bunker ser det ud til, at det ikke er blevet kommunikeret klart nok ud, hvor risikable forretninger virksomheden rent faktisk foretog. Aktionærerne har nok troet, at det var et selskab, der primært foretog køb og salg af skibsbrændstof og har nok ikke vidst, i hvor høj grad de også spekulerede i oliepriser. Og det må en virksomhed gerne gøre, men den skal jo melde det klart ud, så man kender til risikoen i det firma, fortæller Martin Stabell, Risk Management Specialist i virksomheden Bisnode, der bl.a. bistår med kreditvurderinger af konkrete virksomheder.

Er man i tvivl om risikoen ved at indgå samarbejdsrelationer med en virksomhed, eller hvis man af andre grunde er interesseret i en virksomheds finansielle tilstand, så kan man købe en kreditvurdering hos Bisnode – også uden at den pågældende virksomhed får noget at vide om, hvem der har trukket en rapport på dem.

Men der er også ting, man selv kan holde øje med.

Bankerne bestemmer
Martin Stabell fortæller, at det, Bisnode holder øje med, i vid udstrækning er det samme som det, bankerne kigger efter, når de bedømmer, om de vil vedblive at udbetale til en erhvervskunde. For det er i bund og grund bankerne, der bestemmer, om en virksomhed skal gå konkurs – fortsætter de med at betale, gør den det ikke.

– Man kan lære meget om en virksomheds finansielle sundhed ved at se på dens seneste to regnskaber, og her skal man især holde øje med likviditeten – altså hvad virksomheden har af arbejdskapital, fortæller Martin Stabell, og fortsætter:

– For konkurs indtræffer typisk, når virksomheder løber tør for likvider.

– Dernæst kigger vi efter soliditeten, altså forholdet mellem en virksomheds egenkapital og fremmedkapital. Jo større del af aktivmassen, der er udgjort af egenkapital, jo mere solid af virksomhedens økonomi.

“Dattervirksomheder kan typisk få noget længere snor at løbe på. Især hvis de deler navn med moderselskabet.”

– Man kan også kigge på virksomhedens indtjening, men her skal man holde tungen lige i munden, for det varierer voldsomt fra branche til branche, hvilken overskudsgrad der indikerer en tilfredsstillende økonomi. For et kæmpe IT-firma med en omsætning på flere milliarder, så kan en overskudsgrad på én procent være rigtig godt, mens det for mange produktionsvirksomheder måske skal helt op på 15 – 20 procent, før det er acceptabelt.

– På samme måde kan en virksomhed godt have opereret med underskud i nogle år uden at være konkurstruet. Hvis der stadig er stor egenkapital eller en fast, sikker finansiering, så betyder flere underskud i træk ikke nødvendigvis snarlig konkurs.

Hvem betaler?
Ifølge Martin Stabell kommer det meget an på en virksomheds ejerforhold, og hvor den finansieres fra, hvor alvorligt dårlige nøgletal er.

– Dattervirksomheder kan typisk få noget længere snor at løbe på. Især hvis de deler navn med moderselskabet, så der er noget identitet og branding forbundet med virksomheden, eller hvis de er en integreret del af moderselskabets forretning, så moderselskabet simpelthen er afhængige af dem – så lader man dem ikke lige gå konkurs, siger Martin Stabell.

Svært at komme ind – svært at komme ud
Bisnode laver løbende analyser af, hvor der er flest konkurser på det danske arbejdsmarked, og på, hvad de overordnede tendenser er på markedet.

Martin Stabell fortæller, at der er brancher, hvor der er markant højere risiko for konkurs end andre.

– Tøjforhandlere, især de små og mellemstore, er særligt udsatte for konkurser, og byggebranchen er på samme måde en del over gennemsnittet, men de er på vej ned igen, så her er tendensen faktisk positiv. Det er et tegn på, at de er på vej ud af krisen.

– Fremstillingsbranchen bredt ligger til gengæld under gennemsnittet for konkurser.

– Det er også meget sjældent, der kommer konkurser indenfor forsyningsbranchen. Sådan noget som handel med vand og el og spildevand. Det er brancher, hvor der er et fast behov, som ikke svinger så voldsomt, og så er det brancher domineret af store spillere, hvor det er meget svært som ny aktør at komme ind. Generelt er det sådan, at markeder, det er svært at komme ind på, heller ikke har så mange konkurser, siger Martin Stabell.

 (Topbillede: Copyright OW Bunker A/S)

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.