Nyheder • 07/04/2016

Eksponentiel vækst: “Et A4-ark skal foldes 51 gange, før det når solen”

Én af Danmarks mest succesfulde digitage iværksættere, Tim Frank Andersen, var hovedtaler ved Fynsk ErhversTopmøde torsdag den 31. marts. Foran over 110 fynske erhvervsledere fortalte han om, hvordan han aldrig har oplevet et så interessant tidspunkt i sin 30-årige karriere som netop nu. 

Fynsk Erhverv afholdt generalforsamling og FYNSK ErhvervsTopmøde den 31. marts.

Se billeder fra Fynsk ErhvervsTopmøde på Fynsk Erhvervs Facebook-side. 

Efter generalforsamlingen gav Tim Frank Andersen, partner i In2Media, manden bag Mobile Pay og én af Danmarks mest succesfulde iværksættere og førende eksperter i digitalisering og disruption, et inspirerende og højaktuelt indlæg om ‘Digitaliseringens muligheder og trusler for virksomhederne’.

Tim Frank Andersen har været digital iværksætter i 30 år, men han har aldrig oplevet så interessant og omvæltende en tid, som den der 1netop er startet.

– Digitaliseringen kommer vitterligt til at forandre alting. Det er ikke bare noget, folk som mig siger for at virke interessante. Og vi er først lige steget på udviklingen der, hvor den eksponentielle vækst er begyndt, sagde Tim Frank Andersen og fortsatte:

– I 2005 kunne man købe et SD-kort med 128 MB plads for den samme pris, som et SD-kort med 128 GB plads kostede i 2014. Samme pris, men 1.000 gange mere computerkraft. Og allerede nu er det faktisk steget til 4.000 gange så meget computerkraft for samme pris. Man kalder det Moore’ s lov – at hver 18. måned har vi dobbelt så meget regnekraft til samme pris. Det er det, der gør den digitale udvikling så voldsom – den sker eksponentielt og vil nok blive ved med at gøre det i et godt stykke tid endnu.

Tim Frank Andersen fortalte, at teknologier som YouTube, SmartPhones, Spotify, Netflix, Twitter, Mobile Pay, Facebook, Instagram, Ipads, Uber, AirBnB og mange andre, som fuldstændig former vores liv og virksomheders forretningsmodeller i dag, allesammen er opstået inden for de seneste godt 10 år.

– Hvad mon der sker i de næste 10 år? Rigtig meget. Så meget er i hvert fald sikkert. Og hvis man ikke konstant forsøger at have fingeren på pulsen, så bliver man udkonkurreret af dem, der har. På Fortune 500 liste over USAs største virksomheder er den gennemsnitlige levetid for virksomhederne på listen faldet fra 75 år i 1975 til 15 år i dag, og 89% af virksomhederne på den første udgave er forsvundet, sagde Tim Frank Andersen.

Eksponentiel udvikling?
Eksponentiel udvikling betyder, at virksomheder og brancher – og alle andre – i dag har langt kortere til at reagere på en udvikling end hidtil.

– For at illustrere voldsomheden ved eksponentiel udvikling kan vi gøre det tankeforsøg, at et A4-ark kan foldes uendeligt. For at det kan nå de 384.000 km til månen, skulle det kun foldes 42 gange. For at nå til solen skal det foldes 51 gange, og for at nå de 93 milliarder lysår, som er det samlede univers’  kendte udbredelse, skulle man blot folde arket 103 gange, fortalte Tim Frank Andersen.
Eksponentiel

– Der er tre væsentlige spørgsmål, I bør stille jer selv: Hvor kommer forandringen fra, der vil ramme os og vores industri? Hvad gør vi i dag for at spotte disruptive teknologier og styrke vores innovationsevne? Og hvad er de tre væsentligste tiltag, jeg vil foreslå, at vi kommer i gang med?

Tim Frank Andersens slideshow er meget omfattende, hvorfor det er komprimeret og klippet op i enkeltdele herunder. 

Tim Frank Andersen 1

Tim Frank Andersen  213

Tim Frank Andersen  3

Tim Frank Andersen 4

Tim Frank Andersen 5

Tim Frank Andersen 6

 

 

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.