Debat • 22/01/2014

En helt naturlig omstilling

LEDER:  Lukningen af Danish Crown og Tulip i Fåborg har affødt mange reaktioner og frustrationer i lokalområdet.   Det er endnu en brik i den omstilling fra løntung produktion til videns- og servicejobs, som vi har set igennem de seneste mange år på det fynske arbejdsmarked – og med sikkerhed ikke den sidste.

Situationen er naturligvis dramatisk for den enkelte familie, som bliver berørt, ligesom det vil påvirke  fynske kommunekasser, hvis ikke  det skulle lykkes at få de opsagte medarbejdere i beskæftigelse igen.

Men der er ingen grund til fortvivlelse.  Vi har adskillige eksempler på, at det ved en målrettet indsats og i et tæt samarbejde mellem virksomhed og en kreds af relevante aktører kan lykkes at få opkvalificeret og matchet de opsagte medarbejdere med andre fynske virksomheder/brancher.  Vi har set det ved lukningen af Odense Stålskibsværft, Wittenborg, Dalum Papirfabrik m.fl.,   og det vil ske igen.

Der er grund til at rose Danish Crown for at fremlægge deres nye strategi og dermed offentliggøre lukningen af de to virksomhede r i Faaborg allerede nu.  Det giver alle tid til at gennemtænke situationen og indstille sig på den nye virkelighed, som nu også har ramt Fåborg.

Det vil kræve, at den enkelte slagteriarbejder er forandringsparat og motiveret for at tilegne sig ny viden og færdigheder, herunder naturligvis også det danske sprog.

Det vil også kræve, at den enkelte er indstillet på at være mobil – såvel geografisk som fagligt.   Så vil der åbne sig nye muligheder i det fynske arbejdsmarked.

Fortiden viser også, at der næppe vil mangle midler til den særlige indsats, der nu skal sættes i system. Stærke kræfter arbejder på at skaffe midler fra EU´s globaliseringspulje, den regionale varslingspulje vil komme i spil, Danish Crown står klar med forskellig form for støtte – ud over de muligheder, der allerede ligger i det ordinære beskæftigelsessystem.   Måske får vi også hjælp fra Koch-udvalget, der er på vej med en række anbefalinger til, hvordan beskæftigelsesindsatsen i højere grad kan målrettes varig beskæftigelse!

Det må stå klart, at endnu engang skal indsatsen målrettes de fynske virksomheders behov. Og med  stigende optimisme i det fynske erhvervsliv og  udsigt til en række store offentlige anlægsprojekter  på Fyn i de næste mange år, så er der lyse udsigter for dem, der kan og vil omstille sig til den nye virkelighed.

Jytte Reinholdt
Direktør

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.