Nyheder • 01/09/2021

Få succes med bestyrelsesarbejde i SMV-virksomheder

Board Work Fyn

Fynsk Erhverv inviterer nu fynske ejerledere, direktører, nuværende og kommende bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af advisory boards til et fire-dages week-end-seminar, hvor vi sætter fokus på det succesfulde bestyrelsesarbejde og udviklingen heraf. Seminaret gennemføres i samarbejde med Stadil Advice.

På Board Work Fyn får du indsigt i dine egne styrker og mest oplagte bidrag som bestyrelsesmedlem, relevante strategimodeller, dynamikken i bestyrelseslokalet samt rettigheder og pligter som bestyrelsesmedlem. Udover fokus på den teoretiske og formelle del, deltager du i to live-cases, hvor deltagerne simulerer at være en bestyrelse – med konstruktiv respons fra erfarne bestyrelsesformænd. Endelig får du styrket dit bestyrelsespitch og du lærer, hvordan du kan kortlægge og aktivere dit netværk.

Formålet med Board Work Fyn er at give dig en indføring i ovenstående emner på forholdsvis kort tid og hjælpe dig videre i din bestyrelseskarriere.

Du har efterfølgende mulighed for at deltage i Fynsk Erhvervs bestyrelsesnetværk og/eller deltage på Bestyrelsesuddannelsen for SMV-virksomheder ved Århus Universitet.

Tilmelding til Board Work Fyn

 

OM BOARD WORK FYN:

Christian Stadil om BOARD WORK FYN:

”Jeg ser frem til at gennemføre seminaret i samarbejde med Fynsk Erhverv, der har et stort ønske om at tilbyde deres partnervirksomheder en praksisorienteret og markedsrelevant tilgang til bestyrelsesarbejdet. Jeg glæder mig meget til at møde dygtige og ambitiøse ledere – også i denne sammenhæng.”

Jytte Reinholdt om BOARD WORK FYN:

Vi ved, at professionelt bestyrelsesarbejde og advisory boards skaber værdi i vores SMV-virksomheder. Men vi ved også, at det er en tillidssag for den enkelte virksomhed at invitere eksterne medlemmer med ind i bestyrelsen eller advisory boardet.  Det kræver, at man som eksternt medlem kan navigere og agere i det rum, kender sine styrker og svagheder, og at kemien er i orden.  Man har som eksternt bestyrelsesmedlem eller medlem af et advisory board en klar forpligtelse til at holde sig opdateret og udvikle sine bestyrelseskompetencer. Det er derfor helt oplagt, at Fynsk Erhverv nu udbyder Board Work Fyn-seminaret som supplement til både Bestyrelsesuddannelsen for SMV-virksomheder og vores bestyrelsesnetværk.”

Læs mere om Board Work Fyn (pdf)

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.