Nyheder • 02/09/2014

Fem skarpe til Harald Reedtz Tokerød

Harald Reedtz Tokerød fra Oxygen Software repræsenterer IT-/Teknologi-/Kommunikationsvirksomhederne  i  Fynsk Erhvervs bestyrelse. Vi har stillet ham fem skarpe spørgsmål om erhvervslivet på Fyn og om hans engagement i vores organisation.

Hvem: Harald Reedtz Tokerød

Stilling: Chefkonsulent i Oxygen Software – www.oxygensoftware.dk

Branche: IT-/Teknologi-/Kommunikationsvirksomhederne

Hvorfor er det vigtigt at være repræsenteret i Fynsk Erhverv?

”Fordi det er et forretningsområde af stor vigtighed for Fynsk erhvervslivs fremtid. Det fynske erhvervsliv befinder sig i en transformationsproces med overgangen fra traditionel industri til mere moderne IT og know-how-baserede forretningsmodeller. Det er vigtigt at sætte fokus på såvel spirerende succeshistorier som problemstillinger og barrierer for erhvervslivet.”

Hvad er de største forcer/potentialer i det fynske erhvervsliv, og hvordan skaber vi vækst?

”Fynsk erhvervsliv er godt i gang med at genopfinde sig selv, og i det ligger der et enormt potentiale. Særligt klyngerne indenfor IT og teknologi i form af velfærds- og robotteknologi har fået fodfæste på øen og international eksponering og anerkendelse. Vi skal grundlæggende være bedre til at tænke stort og ambitiøst. Investorerne er tilstede, men kun villige til at slå til, hvis ambitionerne er tilstrækkeligt store.”

Hvad er de største udfordringer for det fynske erhvervsliv?

”På Fyn har vi historisk set haft den gode muld. Det skal vi passe på med ikke kommer til at præge vores mentalitet for meget, så det bliver en sovepude. Som Hernings borgmester Lars Krarup sagde for et par år siden til Børsens chefredaktør, inden han drog tilbage til Odense: ’Hvis vi lå på Fyn, så skulle I bare se, hvad vi så kunne udrette’.”

“De fynske virksomhedsledere skal droppe ydmygheden og erstatte det med at turde tænke stort, italesætte ambitionerne og eksekvere på det.”

”Dette udgangspunkt bør vi have i erhvervssammenhæng. Vi har en god, central placering, der gør det nemt at tiltrække kunder og samarbejdspartnere fra resten af landet, hvis vi ellers tør at slå på tromme for alt det gode, vi har at tilbyde på Fyn. Dermed ser jeg en af de største udfordringer for virksomhederne: at få øget kendskabet og styrket eksponeringen af den blomstrende branche både lokalt, nationalt og ikke mindst internationalt.”

”Vi skal turde have ambitionerne og italesætte dem. Det er også en faktor, der vil fastholde og tiltrække gode talenter og kompetencer til virksomheder. Der ligger en meget succesfuld erhvervsklynge i Thrige Firkanten i Odense i form af internationalt orienterede og vækstende virksomheder som bl.a. Autorola, Esoft Systems, Team Online & Aloc – de to sidstnævnte er netop blevet opkøbt. Det er desværre kun de færreste fynboer, der har kendskab til disse virksomheder.”

Kan Fynsk Erhverv som det fynske erhvervslivs egen interesseorganisation gøre en forskel for erhvervsklimaet og for de fynske virksomheder?

”Fynsk Erhverv samler virksomhederne og giver mulighed for at skabe en stærkere fælles platform med en større stemme, som også kan påvirke den politiske dagsorden, både lokalpolitisk og på Christiansborg. Fynsk Erhverv bygger bro mellem virksomheder, der kan have synergi af hinanden, og kaster sig aktivt ind i kampen for at skabe offentlige-private samarbejder.

“Senest har Fynsk Erhverv også sat fokus på iværksætteri for at fremme dette område og mere fleksible børnepasningstilbud for at imødekomme de krav, der stilles til familier med karriereambitioner. Dermed er Fynsk Erhverv også med til at synliggøre det spirende erhvervsklima på Fyn og synliggøre mulighederne her.”

Hvad er dit bedste råd til de fynske virksomhedsledere?

”De fynske virksomhedsledere skal droppe ydmygheden og erstatte det med at turde tænke stort, italesætte ambitionerne og eksekvere på det. De skal turde samarbejde med de lokale virksomheder for at have større indflydelse tilsammen.”

“Hvis vi vil indfri ambitionerne og gøre os gældende udenfor både Fyn og landets grænser, så er vi nødt til at turde samarbejde og skabe stærke alliancer, der kan gøre sig gældende internationalt.”

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.