Debat • 29/09/2015

Finanslovsudspil 2016 prioriterer vækst og retning

Fynsk Erhverv glæder sig over et finanslovsudspil, der prioriterer bedre rammevilkår og vækst i hele Danmark. Der er bl.a. konkrete forslag, der styrker erhvervslivets rammevilkår.

Regeringen har netop fremlagt deres finanslovsudspil, som byder på gode takter over for erhvervslivet.

– Vi har et konstant fokus på det skatte- og afgiftstryk, som udfordrer vores virksomheder i forhold til deres udenlandske konkurrenter.  NOx-afgiften er et eksempel herpå. Derfor er vi glade for, at der lægges op til helt at afskaffe denne økonomiske byrde pr. 1. juli 2016, siger Jytte Reinholdt, der er direktør i Fynsk Erhverv, og fortsætter:

– De familieejede virksomheder får også en fremstrakt hånd i form at bedre vilkår for generationsskifte. Det er et meget vigtigt tiltag, så vi kan fastholde de styrkepositioner, der er opbygget over generationer, samt ikke mindst de jobs, der er fulgt i kølvandet. Generationsskifter har i lang tid stået i skyggen af andre politiske mærkesager, og det er på høje tid at få rettet op på det.

Fynsk Erhverv hilser også de forslag, der kan bidrage til at øge arbejdsudbuddet velkommen. Det gælder de tiltag, der skal styrke den enkeltes incitament til at komme i beskæftigelse.  Her varsles bl.a. en sænkelse af skatten på den sidst tjente krone (5 procentpoint).  Det vil gøre det lettere for en del brancher at få besat deres ledige job, også de sæsonbetingede.

– Det er vigtigt at stimulere væksten i hele landet. Derfor hilser vi en videreudvikling af BoligJobordningen velkommen.  Den kan øge efterspørgslen og skabe nye jobs indenfor servicefagene og håndværksvirksomheder i hele landet.  Og så venter vi spændt på regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet, fortæller Jytte Reinholdt.

Fokus på Storebælt
– Vi anerkender finanslovsudspillets forslag om at sænke prisen for pendlere over Storebæltsforbindelsen, idet Venstre allerede i valgkampen bragte dette forslag til torvs. Det er et lille skridt i den rigtige retning, men også ’en gratis omgang’ i forhold til de byrder, broafgifterne pålægger de øvrige trafikanter over Storebælt, herunder ikke mindst erhvervslivet.  Der ligger en stort set gratis vækstpakke lige til at pakke ud, hvis man reducerer broafgifterne med 25% for alle trafikanter.  Det vil for alvor øge mobiliteten og samhandelen, skabe vækst og binde hele Danmark sammen.  Så vi kan kun opfordre politikerne på Christiansborg til at se nærmere på denne mulighed, siger Jytte Reinholdt.

Finanslovsudspillet indeholder endvidere et forslag om at fjerne statens jernbanetilskud til Storebæltsforbindelsen med begrundelse i selskabets sunde økonomi.

– Hvis det er vurderingen fra finansministerens stol, så må det også være det rette tidspunkt at få reduceret broafgifterne for alle trafikanter over Storebælt, slutter Jytte Reinholdt.

 

 

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.