Nyheder • 12/01/2016

Flere Fynsk Erhverv-medlemmer blandt årets største overskud

Det var den fynske virksomhed Dan Foam, der havde størst overskud per medarbejder i det seneste regnskabsår. Adskillige andre Fynsk Erhverv-medlemmer var også på listen. 

Fyens Stiftstidende offentliggør hvert år en samlet liste over de 25 fynske virksomheder med mindst 30 ansatte, der har haft størst overskud det forgangne år – både per medarbejder og totalt. Det er virksomhedernes ‘resultat før skat’, der er anvendt.

Virksomheden med det størst samlede overskud er oliekoncernen Selfinvest fra Middelfart, mens virksomheden med størst overskud per ansat er madrasfabrikken Dan Foam fra Aarup. Virksomheden, der er kendt for sine Tempur-produkter, har de seneste 10 år fået førstepladsen syv gange og en andenplads tre gange og har i perioden i alt haft et overskud på 5,2 milliarder kroner, hvilket gør den til årtiets bedst indtjenende virksomhed på Fyn.

– Listen over de fynske virksomheder med størst overskud i seneste regnskabsår viser en række imponerende bedrifter i de enkelte virksomheder. Men den er også udtryk for den positive tendens, som Fynsk Erhvervs arbejdskraftsundersøgelse fra november 2015 bekræfter, nemlig at krisen har sluppet sit tag i Fyn, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv, og fortsætter:

– Tillykke til de 25 virksomheder med størst overskud i det seneste regnskabsår – og god vind til alle fynske virksomheder i 2016.

Fynske virksomheder, der er medlem af Fynsk Erhverv, med størst overskud per ansat i seneste regnskabsår:

– Dan Foam: 1.805.000 kr.

– Energi Fyn: 590.000 kr.

–  Sikane (holdingselskab for bl.a. Sika Design): 568.000 kr.

– Fayard: 443.000 kr.

Fynske virksomheder, der er medlemmer af Fynsk Erhverv, med størst samlede overskud:

– Dan Foam: 628 mio. kr.

– 3C Holding (L’easy, Inspiration, OB m.fl.): 302 mio. kr.

– Micro Matic: 244 mio. kr.

– Marius Pedersen: 183 mio. kr. / 303 mio. kr. (læs her.)

– Energi Fyn: 152 mio. kr.

– GF Forsikring: 84 mio. kr.

– Rynkeby Foods A/S: 69 mio. kr.

Se hele listen her (kræver log in) eller her

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.