Nyheder • 23/06/2016

Fremtiden skal sikres med job til nyuddannede

Gode uddannelsesinstitutioner og attraktive studiemiljøer er vigtige komponenter til starten på et arbejdsliv på Fyn, men det nytter ikke meget, hvis arbejdsudbuddet ikke stemmer overens med kandidaterne. Fyns fremtid skal sikres med fastholdelse af talent og tiltrækning nyt, og det sker kun ved at skabe flere og mere tilpassede jobs til nyuddannede.

Det mener Jonathan Bornemann Junker, der er formand for Fynsk Erhvervs Next Generation-bestyrelse og administrerende direktør i IT-virksomheden House of Code.

“Vi ved, at de helt unge er meget mobile, så når de er færdige med deres uddannelse, er de klar til at rykke, hvorhen det skal være for at få job. Og de gør det i stort omfang. Det er anderledes, når de er blevet etablerede, har fundet en partner og fået børn, så bliver de. Det er det, vi skal tænke på nu. Vi skal simpelthen sørge for, at tage hånd om dem hele vejen, så vi kan holde dem på Fyn,” siger Jonathan Bornemann Junker.

Svært at tiltrække udefra
Next Generetions bestyrelsesformand noterer sig, at virksomhederne i Odense er oppe mod hårde odds, når der slås bærende stillinger op – ikke mindst i IT-branchen, hvor han selv skal sørge for, at House of Code har de rette folk ansat til at fortsætte væksten.

“Vi ved, at lønningerne til stjernerne er meget højere i København og i Århus, og de unge ser ikke nødvendigvis på, at leveomkostningerne dér er højere. Vi bliver nødt til at se i øjnene, at tallene i kontrakten skal leve op til de andre storbyer, hvis vi vi kunne lokke talenterne til,” konstaterer Jonathan Bornemann Junker, før han pointerer, at en lige så vigtig del af fremtiden skal findes i laget lige under de mest oplagte talenter.

“Der er helt simpelt ikke nok mennesker at trække på, hvis vi slås om at ansætte de samme 12-tals studerende. Dels har vi brug for rigtig mange hænder på Fyn, dels har virksomhederne også selv ansvaret for at omfavne og dyrke nogle af de mere stille talenter frem. Det kræver måske lidt mere arbejde, men det er nødvendigt, og vi kan så håbe på, at de etablerer sig som familier i den samme periode,” slår Jonathan Bornemann Junker fast.

Fyrtårne vigtige for at tiltrække de unge til Fyn
House of Codes direktør glæder sig i øvrigt over, at der sker en masse udvikling på Fyn i forhold til at få de unges opmærksomhed. Så når Fyn i disse uger markerer sig på landkortet med events som RoboBusiness Europe, der fandt sted fra 1.-3. juni, og i den kulturelle ende af skalaen med Tinderbox og Heartland, er det yderst betydningsfuldt for øens tiltrækningskraft over for de kommende stjerner, der skal drive udviklingen, mener han.

“Da jeg kom til Odense for ni år siden, skal jeg gerne indrømme, at jeg synes, at Odense var en lidt tam provinsby, der ikke havde alverden at byde på. Der er heldigvis sket rigtig meget siden, og der er slet ingen tvivl om, at det er vigtigt i forhold til at tiltrække de unge generationer,” siger Jonathan Bornemann Junker, før han igen understreger, at det helt store slag ikke mindst skal slås inden for virksomhedernes egne rammer:

“Vi har gunstige vækstvilkår og gode fyrtårne på Fyn, men hvis vi skal knække koden for alvor, skal vi tage de unge med på råd og finde ud af, hvad vi mangler, vi skal hæve lønningerne, og så skal vi turde satse på andre end de allermest oplagte, når vi ansætter.”

”Jeg tror også, at det bliver nødvendigt, at vi går sammen på tværs af alle brancher og får løst de udfordringer, der måtte være. Vi har en opgave i at brande Fyn, så øen er andet end et bump på vejen, og heldigvis kan vi både byde på spændende virksomheder og gode historier, men det kræver arbejde fra os alle sammen.”

Jonathan Bornemann Junker har sammen med 8 andre unge entreprenører taget udfordringen på sig og vil bl.a. være med til at løfte disse udfordringer gennem Fynsk Erhvervs Next Generation-satsning.

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.