Nyheder • 13/08/2015

Fynsk Erhverv nedsætter en ‘byrdekommission’

Fynsk Erhverv nedsætter en kommission, der skal identificere de økonomiske og administrative byrder,  der påfører virksomhederne omkostninger og irritation i dagligdagen. Uanset om det er lange svartider på SKAT´s IT-systemet, kommunens overskridelse af virksomhedernes betalingsfrister, diverse indberetninger til Danmarks Statistik eller en særlig punktafgift, så vil de alle finde vej til det katalog af byrder, som de fynske virksomheder peger på.

Før valget gennemførte Fynsk Erhverv en stor undersøgelse blandt de fynske virksomheder, hvor de ud af 20 forslag prioriterede de seks højeste ønsker til den kommende regering. Her topper ønskerne om ‘Færre økonomiske byrder’ og ‘Mindre regulering og bureaukrati’ på listen.

Disse ønsker er med andre ord de vigtigste politiske spørgsmål for det fynske erhvervsliv. Derfor nedsætter Fynsk Erhverv nu en Byrdekommission, der skal se på de konkrete byrder, erhvervslivet møder i deres hverdag.

– Med en byrdekommission får vi konkretiseret, hvad det er for byrder og reguleringer,  der reelt generer virksomhederne. Med det på bordet vil vi gå i dialog med de politiske beslutningstagere og give konkrete bud på, hvad det helt præcis er, politikerne kan gøre for at lette byrderne og forbedre virksomhedernes rammevilkår, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv.

Er du interesseret? 
Der er to måder, du kan bidrage på:

  • Send os en email med en kort beskrivelse af den økonomiske eller administrative byrde, du ønsker ændret samt dine kontaktoplysninger, så vi kan kontakte dig for yderligere information
  • Læg billet ind på en af pladserne i Byrdekommissionen – send os dine kontaktoplysninger, og du vil høre fra os inden den 15. september

Kontakt

Email info@fynskerhverv.dk (skriv ‘Byrdekommissionen’ i emnefeltet)

Yderligere oplysninger kan fås hos Jytte Reinholdt pr. email jre@fynskerhverv.dk eller på 29130330.

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.