Nyheder • 22/09/2016

Fynske detailledere henter inspiration i London

Detailledernetværket besøger London

I den forgangne uge besøgte en flok entusiastiske og inspirationshungrende detailledere London, som var målet for den årlige studietur for Fynsk Erhvervs detailledernetværk.

Formålet med turen var, foruden at hente inspiration og styrke sammenholdet i netværket, at besøge forskellige områder af byen, for at vi kunne opleve de store kontraster, som en storby som London naturligt har. For mange af detailledernetværkets medlemmer var det deres første besøg i den engelske hovedstad.

Den vestlige del af byen

Førstedagen af den 3 dage lange studietur blev brugt i den vestlige del af byen, hvor områder som South Kensington, Knightsbridge og Chelsea blev vandret tyndt. Overalt var der dyre biler, mondæne butikker og masser af glamour.

Det ekstremt ekstravagante stormagasin Harrods på Knightsbrigde blev besøgt, og ligeledes The Conran Shop i det gamle Michelin hovedkontor på Fulham Road. Begge to spændende butikker, som klart er et must-see i London.

Odenseansk pige med succes i London

På andendagen startede vi med at besøge Maria Mayerhofer, en odenseansk pige, som på 12. år bor i London og driver sin egen bageskole (bakewithmaria.com), hvor mennesker fra hele verden kommer og lærer at bage.

Efter et inspirerende besøg, bevægede vi os ind til det centrale London, hvor dagen blev brugt i de typiske turistområder som Piccadilly Circus, Oxford Circus, Leicester Square, Soho og Covent Garden.

Her udmærkede især Soho og Covent Garden sig med en del mindre selvejede butikker, hvor man begyndte at opleve en anden adfærd hos de butiksansatte, og en mere nærværende service. Men også de store flagship stores som Burberry, Nike og Apple er et besøg værd, ligesom den 6 etagers store legetøjsbutik Hamley’s på Regent Street er et must-see.

Hackney og Dalston – bestemt et besøg værd

På sidstedagen tog vi toget til nordøstlige London og stod af i bydelen Hackney, hvor vi gik mod Dalston, en bydel under kraftig positiv udvikling.

På vejen besøgte vi fødevaremarkedet på Ridley Road, hvor vi nærmest følte, at vi var kommet til et u-land, og fra det ene øjeblik til det andet stod vi igen på en befærdet hovedgade Kingsland High Street med dens små hyggelige cafeer og uafhængige butikker.

Hackney og ikke mindst Dalston er virkelig et besøg værd på din næste London tur. I Dalston hoppede vi ombord i en rød dobbeltdækkerbus, kørte mod syd gennem et andet upcoming område Shoreditch, før vi stod af ved Monument, hvor vi besøgte udsigtsplatformen Sky Garden på 36. etage i skyskraberen “20 Fenchurch Street” i Londons finansdistrikt. Her var der gratis adgang til et helt unikt view ud over London. Endnu et must-see i London.

Herefter gik turen over Tower Bridge, til området ved London Bridge hvor billedet er taget, og til sidst retur mod Heathrow Airport efter nogle meget spændende dage i super selskab.

Succesen gentages næste år med en ny destination

Detailledernetværket har allerede besluttet sig for destinationen for næste årsstudietur. Her går turen til Budapest, som anses for, at være en af de smukkeste og mest spændende byer i Østeuropa.

Og du kan komme med, så hvis du er interesseret i at deltage i vores netværk, så tag fat i facilitator Jakob Søfelde-Hansen, se mere her: https://fynskerhverv.dk.bluebird.pw/netvaerk/detailledernetvaerket/

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.