Nyheder • 18/09/2017

Det Fynske Erhvervspanel: Fynske virksomheder vil vækste

Nye tal viser, at to ud af tre fynske virksomheder er stærkt fokuseret på at øge effektiviteten og forbedre resultatet. Målet er vækst, og det skal nås gennem fastholdelse af dygtige medarbejdere, tiltrækning af specialister og fagfolk, øget digitalisering og ikke mindst indtrængen på nye markeder. Fynsk Erhverv har netop taget temperaturen på det fynske erhvervsliv gennem Det Fynske Erhvervspanel.

Resultatet er ikke overraskende og bekræfter de seneste års stigende efterspørgsel efter dygtige, velmotiverede medarbejdere til de fynske virksomheder. Selv om undersøgelsen afslører udfordringer med at finde dygtige medarbejdere på alle niveauer, så er de største udfordringer helt tydeligt at tiltrække dygtige medarbejdere og specialister med længerevarende uddannelser og relevante erfaringer til de fynske virksomheder.

En bombe under opsvinget
Lykkes det ikke, anfører over 80% af virksomhederne, at de må nedskalere virksomheden og sige nej tak til nye ordrer. Knap 15% af virksomhederne vil overveje at flytte virksomheden til et sted, hvor det vil være lettere at tiltrække og fastholde den kvalificerede arbejdskraft.

-Manglen på kvalificeret bejdskraft er en bombe under opsvinget og en reel vækstbremse. Der er ingen nemme løsninger, og det kan være dyrt at stjæle fra konkurrenterne. Så det er nu, at vi skal gå nye veje og se nye muligheder, siger Jytte Reinholdt, direktør i Fynsk Erhverv, og opfordrer de fynske virksomheder til øget synlighed og til at skabe jobprofiler, som tiltrækker ledige ressourcer på Fyn:

1 – Brænd igennem
Det er nødvendigt i erhvervslivet anno 2017 at gøre opmærksom på sig selv. Det gælder alle virksomheder – store som små – uanset branche og adresse på Fyn. At gå under radaren kan risikere at føre til den langsomme død. Derfor skal vi være aktive på de sociale medier og på Den fynske virksomhedsportal, blande os, mene noget, bidrage med noget. Og vi skal også blande os i livet uden for virksomheden, gennem netværk, idrætsforeninger, frivilligt arbejder etc. Hvis ikke vi brænder igennem, bliver vi let overset, og det er det sidste, vi har brug for, når vi står og mangler nye medarbejdere.

2 – Ikke mere rip-rap-rup i fynske virksomheder
Kender du rip-rap-rup-effekten? Det gør du garanteret, fordi de fleste af os er fanget af rutinen og trygheden ved at ansætte folk, der enten ligner os selv eller andre af vores ansatte. Men når vi mangler arbejdskraft, så er der intet bedre tidspunkt end nu til at tage afsked med rip-rap-rup-metoden!

3 – Der er ressourcer i alle mennesker
Hvorfor ikke forsøge at få bragt de ressourcer i spil, som er inden for rækkevidde – enten som ansat i virksomheden allerede eller blandt dem, som er in-between! Det kan være teknikeren, som har en god teknisk forståelse og branchekendskab, der skal opkvalificeres til at løse ingeniøropgaver. Eller den opsagte postmedarbejder, der savner den friske luft og kontakten med mennesker. Eller lederen på 60+, som står uden job, fordi virksomheder er opkøbt af udenlandsk konkurrent. Eller kemiingeniøren, der pendler til Ålborg hver dag, men som ikke kan få hverdagen og familielivet til at hænge sammen. Eller den syriske flygtning, der vil stå på hovedet for både at lære dansk og få fast arbejde, så han kan klare sig selv og sin familie.Der er ressourcer i alle mennesker – og når alt kommer til alt, så handler det i høj grad, om vi har sympati og tillid til hinanden – om kemi og attitude.

Så lad os også møde dem, som ikke passer 100% ind i jobprofilen, med åbne arme og give dem muligheden for at bidrage med alt, hvad de kan nu og i fremtiden.

Chancen for at få gode, loyale medarbejdere ved at investere i dem og give dem målrettet opkvalificering, instruktion og introduktion er overhængende.  Så læg kursen om og få øje på ressourcerne omkring dig!

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.