Nyheder • 19/12/2016

Glædelig jul 2016

Allerførst rigtig glædelig jul og et godt nytår til alle vores medlemmer, de fynske borgmestre, folketingspolitikere og dygtige samarbejdspartnere.

Vi kan nu se tilbage på 2016, hvor vi har haft fantastisk god opbakning til vores aktiviteter og arrangementer, senest med 140 fynske virksomhedsledere til efterårets højdepunkt, Agerhønsegilde og Prisuddeling. Vi slår endnu engang rekord med tilgang af nye medlemmer, som vi glæder os til at dele viden og netværk med på den platform af stærke erhvervsinteresser og kapital, som Fynsk Erhverv danner ramme om.  Vores DNA er først som sidst fællesskabet og troen på, at sammen gør vi hinanden stærkere. Det sker i mødet med andre, hvor vi bringer viden, erfaring og kompetencer i spil og opbygger stærke relationer. Det var også i 2016, at vi tog initiativ til at udvide organisationen med NEXT Generation-bestyrelsen, der repræsenterer segmentet af iværksættere under 35 år og med mindre end 3 år på bagen. Hold nu op, hvor er der meget at hente hos de unge, fremadstræbende iværksættere – og hvor er der rigtig meget god viden og erfaring for dem at hente blandt de etablerede virksomhedsledere. Vi har sat os for at bygge broen således, at det giver værdi til hele det fynske erhvervsliv.

Vi slår endnu engang rekord med tilgang af nye medlemmer, som vi glæder os til at dele viden og netværk med på den platform af stærke erhvervsinteresser og kapital, som Fynsk Erhverv danner ramme om

Apropos bro så er jeg også rigtig glad for her inden året går på hæld at kunne afsløre, at formanden for den nationale Storebæltkomité bliver Jesper Møller, tidl. topchef ved Toms A/S og formand for DI, og nuværende formand for fodboldklubben Brøndby.  Jesper Møller er en meget erfaren erhvervsmand, der har stor indsigt i erhvervs- og samfundsmæssige forhold samt ikke mindst politisk interessevaretagelse. Fynsk Erhverv har igennem de seneste 4 år kæmpet hårdt for at få sat spørgsmålet om broafgifterne på den politiske dagsorden, og ved det seneste Folketingsvalg lykkedes det at få sat broafgiften ned for pendlerne. Nu hvor VLAK-regeringen er trukket i arbejdstøjet, og regeringen for 5. gang inden for de seneste 1½ år har nedjusteret vækstskønnet for BNP, finder vi tidspunktet rigtigt til at få  intensiveret det politiske pres. Fynsk Erhverv vil fortsat være en aktiv del af Storebæltkomitéen, men sagen har så stor samfundsøkonomisk betydning, at vi nu løfter den op i en national sammenhæng. Vi ser frem til først i det nye år at kunne mødes med transportminister Ole Birk Olesen omkring væsentlige fynske infrastrukturforhold.

Vi er fulde af fortrøstning i forhold til 2017.  Vi vil bl.a. på forårets erhvervstopmøde den 30. marts præsentere vores nye, ambitiøse STRATEGI 2020 samt en ny portal, der skal give vores mange fynske medlemmer endnu mere værdi i kraft af nye værktøjer, digitale netværksmuligheder og adgang til en samlet fynsk erhvervsportal med specifikke nøgletal m.m.m.

Vi ser frem til at møde jer alle i 2017.

Jytte Reinholdt
Direktør

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.