Nyheder • 06/06/2022

Lederes tilstedeværelse på sociale medier er en vigtig opgave

Synlighed er vigtigt. Vi ved, at når kunderne skal vælge leverandør og produkter er kendskab vigtigt. Vi ved, at det er nemmere at tiltrække medarbejdere, når man har et stærkt brand.

Som leder tænker du måske: Pyh, det har vi heldigvis marketing/kommunikation/salg eller en studentermedhjælper til at fikse. Andre sørger for at nyhedsbreve, sociale medier og annoncer.

Men i 2022 er det ikke nok at virksomheden kommunikerer. Enhver leder i 2022 skal kommunikere – internt som eksternt.

Her er en række gode råd fra Julie Lindegaard, foredragsholder, rådgiver og bestyrelsesmedlem, julielindegaard.dk til, hvordan du gør:

Enhver leder med respekt for sig selv ved, at intern synlighed er vigtigt. Derfor går du en tur i din organisation med jævne mellemrum. Du spiser frokost i kantinen, deltager i sommerfesten, men går tidligt hjem, og du lytter til, hvad medarbejderne taler om. Det ved alle dygtige ledere i dag.

Men er du også opmærksom på, hvad du kommunikerer på dine sociale medier?

Det er ikke nok at dele billeder af din hund, din fiskefangst eller dig selv i lycra med cykel-holdet. Det må du gerne. Ind imellem. Men du skal kommunikere professionelt. Og du skal deltage i dialog, være synlig og huske, at du er virksomhedens ansigt udadtil.

For selv om du arbejder i en virksomhed med et brand, så følger mennesker ikke logoer. Mennesker følger mennesker.

Det har mange dygtige ledere allerede opdaget. Jeg nævner i flæng fra ind- og udland:

Elon Musk, Mads Nipper, Jane Sandberg, Kasper Holten, Søren Brostrøm, Kasper Hjulmand. De ved, at de med deres egne profiler på sociale medier kan påvirke medier, politikere, medarbejdere, kunder og potentielle nye medarbejdere, samarbejdspartnere og nye kunder. De ved, der ikke findes private-Lars og statsminister-Lars – som Lars Løkke engang forsøgte at overbevise verden om.

Du er også leder, eller statsminister, når du handler i Rema1000, er til vejfest med naboerne eller i træningscentret. Det sidste erfarede Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm, da han under pandemien glemte at spritte sine redskaber af i fitness centret – han var stadig direktør, selv i tanktop og med svedperler på overlæben.

Så du er altså ikke privat på sociale medier. Du er professionel – og det er en kæmpe mulighed for at styrke din virksomhed.

Hvordan gør du så? Og hvad deler du?

5 råd til ledere, der vil være synlige på sociale medier

  1. Hvem taler du til – og om hvad!
    Vælg din målgruppe, der er relevant for din virksomhed!
  2. Vælg dine emner!
    Hvad taler du om – vælg 3-5 emner, der er relevant for din virksomhed og dig som leder
  3. Vælg dit primære medie og lær det at kende!
    Øv dig og sæt tid af i kalenderen til at lave dit indhold.
  4. Vær personlig!
    Kend både egne og organisationens værdier og tal ud fra dem. Brug egne erfaringer, observationer, og dine egne tanker om emnerne!
  5. Del viden!
    Vær generøs med din viden, indsigter, erfaringer, der for alvor skaber værdi for dine følgere.

Fakta:

“Mennesker følger mennesker!
Brug tid på at skrive dine egne opslag, vær ægte, del ud af din viden, kommenter og interager med andre. Det belønnes af algoritmerne – og af os andre, der følger dig. Vi følger mennesker. Ikke brands ”

”Skab selv – del mindre!
Originalt indhold altid er bedre end at dele andres. Så hold fingrene fra DEL-knappen. Mange ledere deler organisationernes opslag på sociale medier, nemt og kvikt. Del i stedet med dine egne ord, hvad der sker, hvad du oplever, lærer og erfarer.

__________________________

Læs her, hvordan din virksomhed bliver mere digital, og drag inspiration fra 3 digitalt stærke virksomheder

Nysgerrig på hvordan digitalisering går i de fynske virksomheder? Læs Det fynske Vækstbarometer 2021 her

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.