Nyheder • 18/06/2021

Ny erhvervs- og vækstpolitik skaber forventninger til servicekulturen i Odense

Ny erhvervs- og vækstpolitik i Odense kommune skruer forventningerne op til den kommunale myndighedsbehandling og servicering af de lokale virksomheder.  Det er vi i Fynsk Erhverv meget tilfredse med, fordi vi har brug for kommunen som medspiller for at kunne drive og udvikle vores virksomheder i takt med, at behovene ændrer sig.

Fynsk Erhverv får desværre løbende henvendelser fra lokale virksomheder, der oplever et tungt, bureaukratisk system med lange sagsbehandlingstider, restriktive fortolkninger og sparsom kommunikation.

”Det er et stort problem, når virksomheder i Odense ikke oplever det fornødne medspil fra myndighederne,” siger Fynsk Erhvervs formand Henrik Neelmeyer.

Derfor har vi netop haft et møde her i Fynsk Erhverv med borgmesteren og rådmændene fra hhv. By- og Kulturforvaltningen og Beskæftigelses- og Socialforvaltningen og deres respektive direktører.  Og der blev virkelig lyttet og spurgt ind til de eksempler, som vi her lagde på bordet.  Jeg er fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.

Fynsk Erhverv ser det som erhvervslivets lokale talerør som en af sine vigtigste opgaver at få italesat de oplevelser, som nogle virksomheder har med Odense Kommune som myndighed.  Især fordi virksomhederne her ikke har nogle muligheder for at få behandlet deres henvendelser andre steder.  ”Kommunen har som myndighed monopol på at behandle virksomhedernes sager, og det giver en ekstra forpligtelse til at sikre en ordentlig og fair behandling”, siger Henrik Neelmeyer.

Politikerne har efterfølgende kvitteret for det konstruktive møde og for de værdifulde input og perspektiver til kommunens videre arbejde med at gøre Odense til en endnu bedre by at drive virksomhed i.

“Erhvervs- og vækstpolitikken sætter en god retning for, hvordan vi gerne vil arbejde, men handlingerne og prioriteringen skal følge med bagved, også økonomisk. Odense ligger ikke godt nok i erhvervsklimaet og det skal gøres bedre, jeg arbejder for at mine politiske kollegaer også vil være med i den kamp.

Vores virksomheder er fundamentet for, at vi kan have velfærd, derfor skal de trives og have lyst til at udvide i Odense

siger By- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt

Fynsk Erhverv fastholder fokus på den kommunale myndighedsbehandling og serviceringen af virksomhederne på Fyn. Vi hører gerne fra virksomheder, der har haft gode eller dårlige oplevelser, så vi kan hjælpe kommunerne til at blive endnu bedre.

 

Folketingsvalg 2022: De høje energiomkostninger vejer tungt

Så er folketingsvalget udskrevet og foran os venter nu nogle hektiske uger med politiske debatter og løfter. Men valgkampen skal også handle om de aktuelle udfordringer, som vi står med i erhvervslivet og om behovet for reformer og langsigtede løsninger, der kan sikre virksomhedernes konkurrencekraft fremadrettet.

Flyt med Fynsk Erhverv i Cortex Business Park

Fynsk Erhverv flytter pr. 1. november til det nyopførte Cortex Business Park i Odense M. Her får vi et kontorhus, hvor vi har mulighed for at hjælpe vores partnervirksomheder med både møde- og konferencelokaler.

Rigelig bemanding og nytænkning vejen frem for S. Guldfeldt Nielsen

Fokus på trivsel og effektivitet er hemmeligheden bag succesen i S. Guldfeldt Nielsen A/S, der er kåret som ”Årets Arbejdsplads”

Next Talent giver P. Christensen ekstra ressourcer

P. Christensen tænkte ud af boksen, da antallet af administrative opgaver voksede. De rakte ud til Fynsk Erhverv, som igennem NEXT talent-programmet hurtigt fandt frem til en dygtig kandidat, der i dag er ansat i den landsdækkende bilforhandler-koncern på Krumtappen i Odense, hvor koncernen har til huse.

Steen Ernland: Tre gode råd til værdiskabelse i ledelser og bestyrelser

Steen Ernland, der blandt meget andet er medforfatter til bogen “Den Aktive Bestyrelse", giver her sit bud på, hvordan den moderne virksomhed skal tænke ledelse og bestyrelse i fremtiden for at tiltrække kapital fra investorer og opnå stærkere finansielle resultater.

Ledelseskonference: Den attraktive arbejdsplads

Den 5. oktober inviterer Fynsk Erhverv og UCL til Ledelseskonference: den attraktive arbejdsplads, hvor Christian Ørsted fortæller om, hvordan det aktuelle begreb om psykologisk tryghed kan være en af løsningerne på ledelses- og fastholdelsesproblematikkerne.

De tre største udfordringer i 2022/23

Er du interesseret i at vide, hvordan en række fynske erhvervsledere har knækket koden til succes i forhold til tre af de største udfordringer i 2022/2023?

Energipriser ændrer forbrugsmønstre – få gode råd

Siden Ruslands invasion af Ukraine er energipriserne steget enormt, og både virksomheder og private forbrugere har fået rekordhøje udgifter til blandt andet gas, el, benzin og diesel. Samtidig har Ruslands invasion understreget, at klimapolitik og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen, og at den grønne omstilling er afgørende for klimaet og uafhængigheden af russisk energi. Hos Energi […]

Kriser er gode for kreativiteten

Selvom de forgangne år har budt på en række udfordringer på verdensplan, så er INGENIØR'NE optimistiske for fremtiden, der står på nye løsninger på nuværende projekter og fyldte ordrebøger. I artiklen giver afdelingschef, Bjarne Linde Jensen, og markedschef, Anders Friis-Wandall Nielsen, gode råd til virksomheder, der går med byggeri i tankerne.